Tuesday, January 31, 2012

En lang dag

Lillemanden vågnede imorges ved en 8-tiden og var ret pylret. Han blev ammet som han plejer om morgenen og havde troet jeg kunne ligge ham et par timer længere, men sådan skulle det ikke være. Han vågnede op og var vildt pylret og sådan har det ellers været resten af dagen. Han har spist fint og fået hvilet lidt mellem amningerne, men ellers er han vågnet og været helt utrøstelig. Han fik også lige i dag præsteret at skide op af hele ryggen og under bleskiftet fik han også lige tisset ret op i luften og op af ham selv. Så det måtte ende ud i et bad.

Efter rigtig mange timer med en ked ulykkelig baby gav vi ham lidt sukkervand for at dulme det hele lidt. Inden da havde vi massere hans mave, ligget med ham på brystet, hvor han kom af med 3 børser og lidt luft i maven. Det er formentlig en kombination af det hele der nu endelig har fået ro over lillemanden. Nu ligger han imellem os i sengen og blunder, så må vi se hvor længe det varer ved.

Mors lille stakkel. Hvor er det dog hjerteskærende at se sin lille guldklump græde så inderligt uden at kunne gøre noget. Det eneste der har kunne trøste i dag har været at ligge i fars arme og putte.

Published with Blogger-droid v2.0.4

Monday, January 30, 2012

Spanair konkurs

Ja det er sku ikke løgn. 3 dage efter vi har bestilt vores billetter hjem med spanair går hele spanair skisme konkurs i fredags med aflysning af alle fly fra midnat fredag og frem.

Så står vi så der uden nogen billet hjem. Vi havde ellers booket en kanon flyvetur, afgang kl 14:55, kun en mellem landing, ekstra comfort option med 40 kg bagage hver og ekstra benplads. Men ak nej, så let skulle det ikke være.

Så nu har vi måtte booke en ny rejse. En rigtig lorte en af slagsen. Afgang kl 8:50, 2 mellem landinger, kun 20 kg bagage hver og ingen ekstra ben plads. Det betyder vi virkelig ikke kan få særlig mange ting med ned og er nødt til at eftersende en masse ting med DHL eller UPS.

Vores kære lille Mini M er fuldstændig uvidende om den lange dag der venter ham.

Published with Blogger-droid v2.0.4

Saturday, January 28, 2012

En uge gammel

Idag bliver jeg 7 dage gammel. Tænk det er en hel uge siden jeg så min mor og far for første gang. Jeg nyder at være ude i den store verden, men det er nu bedst når jeg er hos nogle der gider holde lidt om mig. Jeg elsker at putte mellem min mor og far i sengen og ellers får jeg det meste af min tid til at gå med at spise, skide og sove. Det er hårdt arbejde ar vokse så meget som mig. Jeg er begyndt at kunne holde mig vågen ret lang tid af gangen og synes det er dejligt med alt det opmærksomhed jeg får.

Published with Blogger-droid v2.0.4

Friday, January 27, 2012

Flytning og flybilletter (6 dage)

Vi har i dag flyttet en masse møbler og ting rundt med hjælp fra svigerfamilien og min far. Vi skulle nemlig flytte fra hovedhuset til gæstehuset her de næste uger, fordi de nye ejere af huset gerne ville i gang med noget arbejde på hovedhuset. Vi fik i samme omgang pakket lidt af lillemandens ting ned og fik sorteret i en masse ting. Hold da helt op hvor har vi mange ting.

Vi har også i dag fået bestilt flybillet. Det er simpelthen så vildt at vi snart skal se. D 7. Den flyver vi mod vores hjem og mod sydens sol. Vi fik dem booket med ekstra comfort option der betyder vi må have 40 kg med hver og får lidt større sæder. Til babybillet hører der gratis indtjekning af barnevogn med. Men for søren vi har mange ting der skal med. Vi har købt en airshells kasse som skulle beskytte barnevognen under transporten. Vi har købt den i tvillinge størrelse så vi også kan have autostolen deri. Det bliver et yndigt syn når vi kommer slæbende med 4 store kufferter, en KÆMPE airshells kasse til barnevogn, en baby, pusletaske og håndbagage. Tror faktisk ikke rigtig vi kan have alting på 2 baggagevogne. Godt min far har trailer til at kunne køre os i lufthavnen med.

Og så skal i da ikke snydes for et lille billede af drengen.

Published with Blogger-droid v2.0.4

Pas og sunhedsplejerske (5 dage)

I dag har vi været en tur på kommunen fra morgenstunden af, for at få bestilt pas til Marcelius. Vi fik i går taget pasfoto til ham, eller det vil sige vi tog det selv. Selvom han jo kun er 5 dage gammel skal han have sit eget pas nu og med pasfoto taget direkte forfra, hvid baggrund, åbne øjne og lukket mund. Det er altså ikke verdens letteste opgave kan jeg fortælle, men det lykkedes heldigvis. Så nu er der styr på pas og vi er klar til snart at komme hjem med vores lille nye familie.

Vi har også haft besøg af sundhedsplejersken for første gang i dag. Det er gået utrolig hurtigt med at hun kom og det var dejligt at møde hende. Hun synes jo selvfølgelig at Marcelius var virkelig sød og dejlig. Hun tjekkede om han måske havde en smule gulsot, men det mente hun ikke. Alting ved ham var helt perfekt og vi fik svar på en masse af de spørgsmål vi er stødt på her indenfor de første par dage.

Han vejer nu 3900 gram, så han har allerede taget på i forhold til hans fødselsvægt på 3810 og han er stadig 55 cm lang. Det er ihvertfald helt sikkert ikke appetit og spiselyst den lille mand mangler.



Published with Blogger-droid v2.0.4

Wednesday, January 25, 2012

Pas til Mini M (5 dage)

I dag har vi været en tur på kommunen fra morgenstunden af, for at få bestilt pas til Mini M. Vi fik i går taget pasfoto til ham, eller det vil sige vi tog det selv. Selvom han jo kun er 5 dage gammel skal han have sit eget pas nu og med pasfoto taget direkte forfra, hvid baggrund, åbne øjne og lukket mund. Det er altså ikke verdens letteste opgave kan jeg fortælle, men det lykkedes heldigvis. Så nu er der styr på pas og vi er klar til snart at komme hjem med vores lille nye familie.

Vi har også haft besøg af sundhedsplejersken for første gang i dag. Det er gået utrolig hurtigt med at hun kom og det var dejligt at møde hende. Hun synes jo selvfølgelig at lille M var virkelig sød og dejlig. Hun tjekkede om han måske havde en smule gulsot, men det mente hun ikke. Alting ved ham var helt perfekt og vi fik svar på en masse af de spørgsmål vi er stødt på her indenfor de første par dage.

Han er nu:

Vægt: 3900 g
Længde: 55 cm

Så han har allerede taget på i forhold til hans fødselsvægt på 3810. Det er i hvert fald helt sikkert ikke appetit og spiselyst den lille mand mangler.


Published with Blogger-droid v2.0.4

Første tur med barnevognen (4 dage)

Jeg beklager virkelig, men orker desværre heller ikke at skrive særlig meget idag. Vi kom hjem fra hospitalet søndag formiddag og dagene flyver bare afsted. Vi har haft et par besøg af venner og ellers ikke noget andet end at bruge timer på at kigge på det lille nye vidunder.

Vi har i dag været ude og trille med barnevogn for første gang og Mini M nød det virkelig lignede det. Jeg skal nok prøve at være lidt bedre til at få opdateret og lagt billeder herind.

Published with Blogger-droid v2.0.4

Monday, January 23, 2012

Så blev jeg mor !!!

Ja som nogle af jer måske har gættet skyldes min stilhed på bloggen at den længe ventede dag endelig kom. D 20. Januar kl 19:40 blev vi forældre til en fantastisk dreng. Han vejede 3810 og er 55 lang. Vi har det alle tre rigtig godt og nyder til fulde vores lille vidunder. Fødslen var rigtig god og jeg skal nok fortælle meget mere senere.

Der bliver nok lidt stille på bloggen de næste dage, men i skal ikke snydes for et billede af vidunderet.


Published with Blogger-droid v2.0.3

Friday, January 20, 2012

Tjek på svangregangen (41+0)

Jeg undskylder lige på forhånd for de knap så skønne detaljer i det kommende afsnit, men det er åbenbart en del af charmen som høj gravid.

Da jeg stod op her til morgen og gik ud for at lave morgenmad føltes det pludselig som om at jeg blev helt våd mellem benene, gik ud på toilettet for at se hvad det var. Mine trusser var blevet godt våde gennem mit tynde bind. Fik skiftet trusser og bind og tilbage til at lave morgenmad, synes dog jeg blev ved med at føle der var noget og da der ligesom blev ved med at sive noget ringede jeg til fødegangen, fordi det måske kunne være sivende fostervand. De ville gerne se mig til et tjek for en sikkerheds skyld, så vi tog ind på svangregangen stille og roligt. Var godt klar over det ikke var noget hastende, mm tænkte at jeg hellere måtte få det tjekket på grund af infektionsfaren hvis det nu var sivende fostervand. Vi kom derind og fik kørt CTG strimmel, som så fin ud som altid. Hun mærkede mig indvendig og kunne som jordemoderen forleden konstatere at min livmoderhals udvendig var væk og indvendig var 1/2 cm tilbage cirka. Jeg er stadig 2 cm åben og hun ville bestemt ikke skyde lillemanden til under 4 kg, som hun så pænt sagde det. Hun fik mærket på hans hoved og trykket lidt på ham for at se om der kom fostervand ud når hun rykkede på ham, hvilket der ikke gjorde. Så ingen panik, ingen sivende fostervand til mig. Det må have været meget vanligt udflåd, skønt med alle de ekstra gaver man får som gravid. Hun prøvede samtidig endnu en gang at løsne hinderne. Hun mente min krop var super klar og at de nok ville se mig igen i weekenden, meeeeen den har vi jo hørt før.

Vi fik derimod lejlighed til lige at få snakket med hende omkring igangsættelse. Hun fortalte at jeg jo skulle ringe ind lørdag når jeg er 40+2, men jeg skulle ikke regne med at de ville sætte i gang før mandag. Til gengæld mente hun sagtens at de ville kunne tage vandet direkte identitet stikpiller. Vi fik også af vide at når de tar vandet bliver man ikke sendt hjem. Så tar de vandet og så bliver man indlagt indtil fødslen er overstået. Forhåbentlig når de så har taget vandet kommer veerne af sig selv og hvis ikke så er det på med det vestimulerende drop.

Jeg tror ikke rigtig på der når at ske noget inden mandag og det har jeg faktisk affundet mig fint nok med. Det er lidt en underlig tanke at man skal køre derind velvidende om at man ikke kommer hjem før man har født, men nu er der virkelig ikke langt til mållinien. Så nu skal vi nyde de næste 3 dage sammen og få sovet en helvedes masse, hvis vi kan det og så må vi håbe på at der ikke pludselig bliver helt proppet på fødegangen mandag og at fødslen kommer til at gå godt når vi når der til.
Published with Blogger-droid v2.0.3

Thursday, January 19, 2012

Jordemoder (40+6)

Så må jeg hellere få opdateret herinde. Jeg var jo til jordemoder i går og fik lavet hindeløsning. Vi fik snakket lidt om igangsættelsen først og jordemoderen mente godt at de ville kunne tage vandet direkte hvis ikke hindeløsningen. Det var dejligt at vide at jeg i det mindste forhåbentlig slipper for flere dage med stikpiller og det forkorter også med processen med et par dage, hvilket jo er dejligt. Hun mærkede på lillemanden og skød ham til at veje 4100 gram nu. En rigtig lille basse. Derefter gik så i gang med selve hindeløsningen. Hun mærkede med to fingre og kunne fortælle at jeg var 2 cm åben stadig, men at min livmoderhals nu var helt væk, med måske 1/2 cm indvendig. Så i det mindste som hun sagde var der sket noget siden jeg var på fødegangen ugen inden. Hun kunne mærke jeg var helt blød og moden, som det så fint hedder og lillemanden stod meget langt nede med hovedet. Hun gik så igang med hindeløsningen, hvor hun tar de to fingre så langt op hun JM komme og roder godt rundt en del gange for at prøve at fjerne de hinder der sidder deroppe. Det gjorde ikke decideret ondt, men var selvfølgelig ikke rart. Det tog til gengæld kun et par minutter og det var bestemt ikke noget slemt overhoved. Der var lidt blod på handsken bagefter, hvilket er helt normalt og hun sagde at jeg nok skulle forberede mig på det kunne bløde lidt i løbet af dagen. Hun fortalte også at hindeløsning jo ikke var nogen garanti og at vi godt kunne forberede os på at det kunne give en masse plukveer og smerter uden at det ville føre til noget.

Selvom jeg ikke havde sat næsen op efter noget, havde jeg et spinkelt håb om at det ville sætte gang i noget. Da vi kom hjem kunne jeg godt mærke jeg havde en del plukveer, men ikke noget smertefuldt. Vi tog op til svigerne og spiste aftensmad og drak kaffe. Da vi kom hjem derfra kunne jeg godt mærke det trak lidt op, fik en del plukveer jeg godt kunne mærke og en del modningsveer der virkelig trak om i lænden og hvor jeg var nødt til lige at lukke øjnene og trække vejret imens de stod på. Det varede et par timer og stilnede så ellers stille og rolig af og blev almindelige plukveer. Og det var så faktisk det der skete ved den hindeløsning. Vi faldt i søvn ret sent endnu en gang og da jeg vågnede var der ingenting stadig. Der har ikke rigtig været noget hele dagen i dag, andet end at han tumler rundt derinde som altid og det er altså ikke fordi der er særlig meget plads tilbage efterhånden.

Ja, så nu er der ikke så meget andet for end at vente endnu en gang. Vi skal ringe ind på lørdag for at få af vide hvornår vi kan komme ind til igangsættelse. Forhåbentlig har de tid til at tage os ind enten allerede lørdag eller søndag. Så nu skal vi bare have dagene til at gå imorgen og fredag og så er det ved at være tæt på.

Humøret var dog ikke i top i går og det er heller ikke ligefrem fordi jeg vælter mig i overskud i dag. Synes det er hårdt at være gravid nu og jeg er virkelig træt af at vente og glo TV konstant. Godt der snart er en ende på det her venten.

Ingen af os har haft særlig meget overskud i dag, så menuen til aftensmad stod på fryseretter. Det er sjældent vi tyer til det, men Findus færdigretter er faktisk ret okay i smagen, det er nok ikke lige fordi de rummer særlig meget sund reel mad, men som udvej på en dårlig dag er de en god redning. Det er på ingen måde en reklame, men mere end anbefaling hvis man nu absolut skal spise junk.

Published with Blogger-droid v2.0.3

Wednesday, January 18, 2012

Ingen fødsel (40+6)

Ja det bliver en super kort update, skal nok se om jeg ikke kan skrive lidt mere senere. Var ved jordemoder i går og alting så fint ud, fik løsnet hinder som planlagt, men det har åbenbart ikke gjort nogen forskel.

Må nu vente på igangsættelse lør/søn hvor de kan tage vandet forhåbentlig. Endnu mere ventetid - skønt.
Published with Blogger-droid v2.0.3

Tuesday, January 17, 2012

This is my life (40+4)

Det er simpelthen utroligt så meget spændende jeg oplever i min hverdage. Jeg ønsker tit jeg havde mere tid til at skrive om det hele, men ak nej, jeg tonser rundt dagen lang med spændende vigtige ting.... I wish!!

Størstedelen af min tid bliver faktisk brugt under dynen foran flimmerkassen for tiden. Der bliver lavet et par småting, bagt noget brød, boller, kage eller måske besøgt nogle venner eller familie i ny og næ. Men ellers går tiden bare med at vente. Vente vente vente. Prøve at få dagene til at gå med et eller andet så vi kommer en dag tættere på at prinsen beslutter sig for at komme til verden. Man kan vist roligt sige han vælger at ankomme som en rigtig VIP, der jo altid kommer fashionably late. Men nu er det altså også snart sent nok kære lillemand. Nu har du altså puttet inde i din mors mave længe nok og nu må det altså være på tide at komme ud og putte i din mors arme istedet. Vi er allesammen SÅ klar til at fejre din fødselsdag, vi mangler kun lille dig.

Published with Blogger-droid v2.0.3

Monday, January 16, 2012

Overtids tanker (40+3)

Så byder vi endnu en søvnløs nat velkommen. Jeg er helt vildt træt hele dagen, men så snart jeg ligger mig i min seng kommer tankerne væltende. De flyver rundt i mit hoved og jeg kan lige så godt opgive at prøve at falde til ro. Det er simpelthen så surrealistisk at vi lige om lidt skal møde det lille væsen der har vokset i min mave de sidste 9 måneder. Jeg er så vanvittig spændt og skræmt på samme tid. Jo tættere på vi kommer jo mere glæder jeg mug til fødslen. Jeg ved jo godt det bliver noget af det mest smertefulde jeg kommer til at opleve, men det bliver også det største jeg kommer til at opleve som kvinde og vi kommer til at opleve som par.

Jeg glæder mig helt vildt til at få jordemoder besøget overstået tirsdag og se om den hindeløsning kommer til at virke. Det bliver nok en lang dag med en masse forventning. Om ikke andet håber jeg at jeg har åbnet mig lidt mere, hvert et skridt tættere på fødslen tæller.

Jeg forsøger at tanke overføre til lille mini at vi altså er helt klar til at møde ham, men han mosler rundt i mave og virker ikke som om han har i sinde at skynde sig, eller måske han bare er i tvivl om hvor exit er?! Jeg er spændt på at se om han er blevet helt skæv i hovedet af at have stået fast med hovedet så lang tid.
Published with Blogger-droid v2.0.3

Sunday, January 15, 2012

Middag hos venner

Igår aftes var vi ude ved et vennepar og spise aftensmad. Det var super hyggeligt at komme lidt ud, selvom jeg godt kan mærke at kroppen hurtigt bliver træt. Vi fik super lækker kylling med barbaque kartofler, salat, sovs og hjemmebagt kanelstang til dessert. Mums. Vi fik hygget og snakket hele aftenen og jeg nød at være bare lidt ude. Sidste gang vi var der fik jeg en pakke stofbleer i drengefarver, men med min allerede begyndende ammehjerne glemte jeg dem selvfølgelig. Jeg huskede dem dog i dag, så nu skal de bare lige en tur igennem maskine inden de er klar til lillemandens ankomst.

Der er stadig intet nyt på fødselsfronten, til gengæld kan jeg mærke at det begynder at knibe lidt med tålmodigheden efterhånden. Jeg vil SÅ gerne møde ham nu, kunne holde ham, se hvordan han ser ud og kysse på ham. Tanken om at jeg måske skal gå en hel uge endnu indtil igangsættelse virker altså nogle dage ret uoverskueligt. Jeg ved godt tiden sikkert kommer til at gå stærkt, men det er ikke helt let at være tålmodig når man venter på noget så fantastisk. Jeg håber bare virkelig på at den hindeløsning i overmorgen virker.

Jeg modtager gerne alle jeres krydsede for at hindeløsningen kan få gled på fødslen.


Published with Blogger-droid v2.0.3

Barnets bog / scrapbook

Jeg har hele vejen igennem graviditet skrevet en masse tanker og ting ned og har vidst jeg ville lave en barnets bog. Nu når jeg bare går her og venter på der sker noget overvejer jeg at gå igang stille og roligt. Jeg kan dog ikke rigtig finde ud af hvordan jeg skal lave den. Synes det er lidt kedeligt med dem man køber når nu jeg godt kan lide at være kreativ. Jeg kan bare ikke finde ud af om jeg vil samle både ting om graviditeten, om mor og far som unge og det første år i en bog, eller om jeg vil lave en bog til hver ting. Tænker lidt at en dreng nok ikke har den store interesse i at læse om mors graviditet, så måske jeg skulle lave en bog for sig selv, som jo nok mest er til mig selv. Derudover har jeg længe gerne ville lave et album med billeder af mig og manden som "unge". Der er sket så mange ting siden dengang vi mødte hinanden første gang og jeg synes det er vildt hyggeligt at se tilbage på alle de billeder.

Det næste spørgsmål er hvordan bogen/bøgerne skal laves.

# Skal det laves i hånden med en masse detaljer? vil det kunne holde i længden eller falder det fra hinanden?

# Skal det laves i photoshop på computeren, hvor jeg jo kan være super over kreativ og hvor man kan lave lidt af gangen identitet at skulle have en masse ting frem, men er det personligt nok?

# Skal jeg bare købe et ringbind og lave det i plastiklommer så lillemanden vil kunne kigge i det identitet at ødelægge den, men er det for "koldt" et udtryk.

Hvad siger i?









Billederne er lånt fra Google og er kun til ren inspiration, hvis jeg har overtrådt nogens copyright så sig endelig til.
Published with Blogger-droid v2.0.3

Projekt babyværelse - vol 04

Jeg sad i dag og kiggede på billeder af vores skønne børneværelse i Spanien og blev helt i tvivl om jeg overhoved fik vist de sidste billeder efter vi fik sat hylder og gardiner op. Nu vil jeg ihvertfald vise dem frem igen. Værelset er jo ikke på nogen måde særlig baby/børne afgift, hvilket vi begge to ret godt kan lide. Det passer til resten af vores hjem og jeg synes det har en rigtig god ro og harmoni. Der kommer jo så lidt flere farver på værelset når vi får den rigtige puslepude, sengerand, dyner, legetøj, uro og alt det op derinde, men vi vil forsøge at holde det ret meget i samme stil som det er nu. Jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem og få de sidste ting på plads og få hængt nogle familie billeder op på væggen, det må helt sikkert være næste skridt.






Published with Blogger-droid v2.0.3

Friday, January 13, 2012

Overtids tanker (40+1)

Det er noget underligt noget det med ens terminsdato, man får jo en hel specifik dato allerede når man er 12 uger henne og i 28 uger går man så og venter på at lige netop den dag kommer. Men når den så er der sker der pludselig ingenting. Det vidste man jo godt på forhånd. Chancerne er jo trods alt ikke ret store for at man rammer den eksakte dato, men alligevel melder skuffelsen sig dybt nede et sted. Skuffelsen kommer hånd i hånd med den nye spekulation - hvornår mon det så sker? Er det mon i nat jeg vågner med veer og kan se min lille nyfødte dreng eller går der mon en uge endnu? Gad vide hvordan fødslen går i gang og går det overhovedet i gang af sig selv eller skal vi mon ud i en igangsættelse.

Jeg er simpelthen så spændt på fødslen og hvordan det kommer til at gå. Jeg er ikke nervøs som sådan for smerterne, men virkelig bare spændt. Der er så mange ukendte faktorer og det er en af de situationer hvor man ingen kontrol har og på ingen måde kan forudse hvad der kommer til at ske. Hvor lang tid er jeg om at åbne mig, hvor længe mon veerne varer inden vi kan tage på fødegangen, hvordan reagere manden på at se mig i smerte helvede. Ja tanker og spørgsmål er der nok af. Jeg prøver at tage det en dag af gangen og sige til mig selv at det kan komme når vi mindst venter det. At der ingen grund er til at spekulere på ting vi alligevel ikke kan ændre, men det er vist lettere sagt end gjort.

De næste tanker der melder sig er om tiden efter. Hvordan mon han er når han kommer ud, kan vi finde ud af at være forældre, vil amningen fungere, hvor meget mon han sover, hvordan ser han ud. Jeg prøver at forestille mig hvordan det mon bliver at have ham i huset, men det virker simpelthen så fjernt. Selvom jeg kan mærke ham mosle rundt i mave kan jeg stadig ikke forstå at det er en rigtig baby der gemmer sig derinde. Tænk at man har haft 9 måneder til at vænne sig til, men det er stadig ikke helt gået op for os endnu.

Vinden suser udendørs i træerne og der er koldt over det hele i huset. Vi ligger under dynerne og hygger til en god film i fjernsynet og varmer os på en kop kaffe. Mon vi kommer til stadigvæk at putte sammen i sengen når han kommer til verden. Jeg har et håb om at vi kan putte alle 3 sammen i sengen, men hvem siger han gider ligge der og glo. Tænk hvad fremtiden dog har at byde på. Det bliver en noget anderledes, men forhåbentlig også fantastisk tid vi går i møde.

Published with Blogger-droid v2.0.3

Oprydning og flytning

Min far, svigermor og hendes mand kom her til eftermiddag med trailer. Vi skulle have flyttet en masse flyttekasser, som skulle op på et opbevarings sted. Det gik ret tjept med at få læsset det hele og alting kunne være der på en enkelt tur. De fik flyttet det hele og da manden kom tilbage fik vi gennemgået de sidste ting vi har haft stående i Danmark og fandt ud af hvad der skal smides ud og hvad der skal med til Spanien. Min far havde 3 kufferter med til os, så vi kan pakke de ting ned der skal med til Spanien og skrive ned hvad der er i kufferterne. Så kan vi hen af vejen bede vores familie om at tage en ekstra kuffert med ned.

Min kære far havde også gaver med til mig endnu engang. Kan havde fundet et par kondisko til min mor, men som ikke passede hende og som de så ville høre om jeg kunne bruge. Det er jo svært med løbesko og pasform, men de passer virkelig godt og er super lækre. De vejer ingenting og så synes jeg de er super fede i designet. Min mor havde vedlagt et smykkesæt til mig også. Med en lang kæde med en smuk ugler og matchende ugle øreringe. Føler mig godt nok lettere forkælet for tiden.




Published with Blogger-droid v2.0.3

TERMIN (40+0)

Så nåede vi endelig til dagen vi har ventet på i 9 lange måneder og jeg må indrømme det er noget af et antiklimaks. Der er ikke rigtig sket det helt vilde i dag. Vi var på kommunen og bestille nyt pas til manden - med fingeraftryk, som det jo skal være med i følge de helt nye regler. Bagefter var vi en tur oppe ved svigerne og spise fastelavnsboller og drikke the.

Derudover har dagen faktisk kun bragt en del frustrationer med sig. Vores ene bærbare computer valgte nemlig lige at dø i går aftes. Det ville sådan set ikke gøre så meget hvis det ikke var fordi at den anden bærbare vi har også er gået i stykker or 2 måneder siden. Så nu har vi en computer hvor kun halvdelen af tastaturet virker og en hvis skærm ikke virker. Det er ikke rigtig helt optimalt. For det ikke skal være nok så skulle jeg have fornyet mit dankort fra banken da vi kom hjem, hvilket gjorde at min online back-up ikke kunne trække det månedlige beløb længere. Jeg prøvede at tilføje det nye kort, men af en eller anden årsag ville den ikke acceptere det nye kort og så kom jeg selvfølgelig fra det fordi der har været så meget andet. Så jeg har betalt for den back-up de sidste par år og nu hvor jeg står og rent faktisk for første gang skal bruge den mangler jeg de sidste 3 måneders filer. Ja ja, man kan jo ikke bebrejde andre end sig selv, men det er satme lidt irriterende.

Nå, det var faktisk ikke så meget der var at sige om det at jeg har termin i dag. Vi har planer det meste af weekenden, så jeg satser på at lillemanden bliver inde i maven indtil efter mandag. Men det virker nu heller ikke som om der er de vilde tegn på at der skulle ske noget som helst. Maven føles dog som om den ryger lavere og lavere ned og kan virkelig godt mærke det begynder at vægte på mit stakkels bækken, men det ville vel også være mærkeligt andet med hans små 4 kg der presser godt på det hele.

Jeg glemte selvfølgelig at få taget billeder af mave inden morgenmaden, så det må vente til imorgen. Jeg har dog fået taget en del ordentlig billeder med spejlrefleks kameraet, så dem må jeg lige få lagt ind på et tidspunkt, det er nok lidt genere end de her dårlige kvalitets billeder.


Published with Blogger-droid v2.0.3

Thursday, January 12, 2012

Skønt venindebesøg

Jeg har sovet længe i dag og vågnede op til et fantastisk vejr med høj sol og blå himmel. Det er skønt for humøret når solen titter frem, manden og jeg gik en tur til bageren og købte lidt morgenbrød.

Til aften var manden oppe og spise hos hans mor og mand og jeg havde besøg af en gammel veninde. Det er efterhånden rigtig mange år siden vi har set hinanden. Vi var rigtig meget sammen dengang vi begge var meget unge og førte os frem som stjerner i det Københavnske natteliv. Så har der været en del år hvor vi har snakket sammen lidt on/off og her på det sidste har vi så skrevet en del sammen. Hun har selv fået 2 børn siden dengang. Det er noget pudsigt noget at man kan finde tilbage sammen med gamle veninder og virkelig have stor glæde af hinanden igen, men på en helt anden måde end hvad venskabet var dengang. Som vi også fik snakket om i dag ændre det at være veninder sig nok en del med alderen. Man lærer at respektere hinanden væsentlig mere, acceptere hinandens forskelligheder og nok også værdsætte venskabet en del mere end hvad man gjorde som yngre.

Det var ihvertfald en virkelig virkelig hyggelig aften. Tiden fløj afsted og snakken gik fra første sekund til slut. Det er jo altid lidt spændende at se hinanden efter så mange år, men det var simpelthen bare så vellykket. Hun er en rigtig skøn pige. Virkelig god indeni og skøn at snakke med, elsker den slags mennesker hvor man ikke behøver lade som om at tingene er helt perfekte og fantastiske, men hvor man kan snakke ærligt om hverdagens udfordringer og glæder. Jeg har måske nævnt det tidligere, men jeg har truffet et helt klart valgt om at mennesker jeg ikke kan være 110% mig selv sammen med er ikke nogle jeg gider have i mit liv. Overfladiske venskaber og bekendtskaber er mit liv for kort tid. Og heldigvis var i aften på ingen måde nogle af delene. Det var skønt at kunne snakke ærligt om fortid, nutid og fremtid. Der var jo godt nok mange år at indhente og vi nåede nok ikke det hele i aften, men det må blive næste gang vi tar resten.

Jeg har været så voldsomt træt hele dagen, så det eneste jeg lige kunne overskue at servere var en hjemmebagt gulerodskage med creme fraice med vanillesukker til. Jeg må nok hellere til at forberede mig på at det ikke bliver de store middage der bliver serveret når lillemanden kommer til verden heller. Min skønne veninde kom bestemt ikke tomhændet på besøg, hun havde godt sagt at hun havde lidt tøj fra hendes dreng vi kunne få hun ville tage med, men havde slet ikke forventet at blive overvældet af gaver. Jeg fik en kæmpe bunke vildt sødt tøj fra hendes søn, en helt ubrugt flaske d-dråber, en glas born-free sutteflaske som er brugt et par gange og en masse skønne børne magasiner. Derudover var det meningen jeg skulle købe sådan en omformer del til barevognsstellet, så man kan sætte autostolen på stellet hvis man lige skal ind og handle hurtigt, men da jeg skulle betale fik jeg sørme ikke lov, en virkelig flot og skøn overraskelse. Ikke nok med det fik jeg den FEDESTE barselsgave. Et virkelig sødt sæt tøj med vist og et par bukser, både manden og jeg er helt vilde med den lille body med seler, den er simpelthen så fed. Jeg fik også en CD Søs Fenger's vuggeviser. Det var bare SÅ fed en gave, som jeg slet ikke selv har tænkt på. Jeg kan absolut ingen vuggeviser og CD'en er med tekster indeni og alle de klassiske vuggeviser, fx solen er så rød mor og elefantens vuggevise. Det er en af de ting vi ikke rigtig har mulighed for at kunne købe i Spanien og så stor en del af den danske tradition. Jeg glæder mig allerede helt vildt til at høre sangene og kunne synge de smukke viser for den lille når han kommer til verden.

Føler mig som verdens heldigste kvinde og vil nu putte mig ind til manden under dynen med en varm følelse indeni og et smil på læberne.

Her følger lidt billeder af aftenen og alle de skønne ting.







Published with Blogger-droid v2.0.3

Tuesday, January 10, 2012

Jordemoder (39+5)

Så skulle jeg endelig til jordemoder igen. Det er jo lidt de dage man går og ser frem til her til slut. Så føles det da som om der sker bare en lille smule.

Jeg var jo lidt spændt på min hovedpine, kvalme, svimmelhed og trykken for bryste jeg har oplevet et par gange den sidste periode. Jeg fik målt blodtryk, som var helt fint og tjekket urinen, som også var helt fint, så jordemoderen mente ikke der var nogen grund til at bekymre sig om svangerskabsforgiftning overhoved. Hvilket jo er dejligt at høre. Jeg har ikke selv været bekymret, men tænkte jeg hellere måtte nævne det for hende. Der kommer jo en del gener her til sidst og det er klart at kroppen har mindre plads til vejrtrækning og bruger mere energi når han er så stor efterhånden. Hun skønnede ham på nuværende tidspunkt til at veje 3800, det samme som den anden jordemoder skød ham til sidste uge, men det er jo meget normalt at de skønner lidt forskelligt. Men mon ikke han kommer til at ligge mellem de 3500-4500 gram når han engang kommer ud. Der var også fin og flot hjertelyd og mit SF-mål ligger nu på 37, det svare ikke helt til den uge jeg er i længere, men mave er også faldet godt langt ned, så det gør nok målet lidt mindre.

Det helt spændende i dag var jo om hun ville lave hindeløsning på mig, men eftersom at jeg først har termin om 2 dage ville hun gerne vente. Det havde jeg sådan set også forventet, så det kom ikke som det store chok. Hun lovede mig dog at lav hindeløsning ved min næste tid på tirsdag, altså om 7 dage og det synes jeg er helt fint, så har jeg ihvertfald noget at se frem til. Min mor har fortalt at hindeløsning satte gang i hendes fødsel, så jeg håber på at det kan sætte gang i min også. Hvis ikke det hjælper skal jeg så ringe ind d. 21 og aftale tid til igangsættelse, som nok bliver omkring d. 23 hvis der er ledig på svangergangen. Men jeg håber nu på at det ikke når så langt, det er jo ofte en lang omgang med igangsættelse, så jeg ville klart foretrække at det bare kom af sig selv.

Så nu står den næste uges tid på afslapning og hygge med manden. Humøret er heldigvis blevet bedre de sidste dage. Det hjælper virkelig bare at kunne sove nogenlunde og at smerterne i min iskias nerve har fortaget sig lidt. Jeg har heller ikke været så plaget af modningsveer de sidste dage. En hverdag med søvn og uden smerter skal man godt nok ikke kimse af her slut i graviditeten.

Her er et billede fra i dag af maven. Mon man rent faktisk kommer til at savne den?


Published with Blogger-droid v2.0.2

Vild med bagning

De her dage hvor vi sådan set mest bare render rundt herhjemme og prøver at få ventetiden til at gå har jeg fået bagt helt vildt. Jeg har bagt morgenbrød, musliboller og gulerodskager. I går bagte jeg så burgerboller til hjemmelavede cheese/bacon hamburgere og i dag har jeg bagt flutes til club sandwich. Vi lavede en hel kylling krydret med karry i ovnen og så ellers bare med masser ad grønt og lidt bacon i. Mums. Jeg glæder mig dog virkelig meget til at få nogle ordentlige friske grøntsager når vi kommer hjem til Spanien. De har altså bare et væsentlig større udvalg og grøntsagerne er meget mere friske og lækre dernede.

Imorgen står dagen på jordemoder besøg og jeg er ret spændt på at se hvad hun har at sige med hensyn til igangsættelse. Jeg håber virkelig hun vil ligge en plan for hvad der skal ske så vi har noget at forholde os til og så må vi se om hun skyder lillemanden til at verden over 4 kg nu.



Published with Blogger-droid v2.0.2

Sunday, January 8, 2012

14 / 4 dage tilbage

4 dage tilbage til termin og 14 dage tilbage til igangsættelse. Synes godt nok de her dage snegler sig afsted, men vi forrtager os heller ikke rigtig så meget, så der sker jo ikke det store. Det er ikke ligefrem mangel på ting vi kunne foretage os der er skylden, men jeg må erkende at energi niveauet ikke er særlig stort.

Jeg havde håbet på en lidt bedre nattesøvn i nat, men sådan skulle det ikke være. Faldt i søvn ved en 5-tiden igen, vågnede ved en 7-tiden med MEGA kvalme, svimmelhed, hovedpine og sortnen for øjnene. Fik drukket noget vand og prøvede at falde i søvn, men var nødt til at tænde for fjernsynet så jeg kunne fokusere på noget andet. Faldt heldigvis i søvn efter halvanden times tid og jeg har ikke været lige så dårlig siden, bare træt i hovedet og kroppen. Jeg fik sovet indtil manden skulle op kl 11 og har fået 2 timers lur til eftermiddag. Jeg prøver at tvinge mig selv til at få en lur når jeg sover så dårligt. Man ved jo aldrig hvornår det pludselig går i gang og der skulle jo gerne være lidt kræfter tilbage. Svigermor har været en skøn hjælp i dag og handlede ind for os og manden fik pakket det hele ud. Det er dejligt med et netværk omkring sig her det sidste stykke tid når overskuddet er lig nul.

Nu er det i overmorgen vi skal til jordemoder og jeg er ret spændt på at høre hvad hun siger med hindeløsning og igangsættelse. Bare det at kunne få lagt en plan for hvad der skal ske ville være dejligt, så har jeg i det mindste et eller andet at forholde mig til.
Published with Blogger-droid v2.0.2

Hele den lange vej

Ja der er ikke sket det helt vilde i dag. Vi har slappet af og set fjernsyn som de fleste andre dage. Jeg har været godt kvæstet det meste af dagen og følt mig lidt syg, men det er nok bare fordi jeg har sovet så dårligt at kroppen er lidt træt. Forhåbentlig byder i nat på en bedre søvn eller også skal jeg måske bare allerede nu vænne mig til afbrudt søvn og meget lidt af den?

I går aftes mens lillemanden boksede om kap med plukveerne fik jeg til gengæld lakeret negle. Ikke nok med at fingreneglene fik en tur sørme om jeg ikke følte mig modig og gav fusserne en omgang også. Jeg havde faktisk troet det ville være en umulig opgave at nå hele vejen derned med min kæmpe mave, men nej nej, med lidt kamp og et par pauser fik jeg helt alene maling på de små fusser. Resultatet er måske ikke helt så yndigt som det plejer at være, men stolt det er jeg.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Saturday, January 7, 2012

Maven (39+2)

Jeg er godt nok noget drænet for energi i dag. Vi faldt først i søvn kl 5 i går efter jeg havde haft rigtig mange plukkeveer det meste af aftenen. Dog uden nogle smerter, men med masser af bokseri fra lillemanden. Jeg vågnede så første gang kl 6 med voldsomme modningsveer, lå så vågen en halv times tid med smerter, men faldt i søvn igen. Vågnede igen kl 7:30 med voldsomme smerter igen, lå igen i en halv times tid og faldt så igen i søvn. Fik dog herefter sovet indtil kl 12, så fik hvilet mig lidt. Klokken 16 startede det igen med smerter i lænden og menstruations smerter, så kom modningsveerne igen og jeg er begyndt at få det mega varmt og hjertebanken hver gang de kommer. Det varede dog kun en times tid og siden har det kun været almindelige menstruations lænde smerter. Men for søren min krop er kvæstet. Det tærrer godt nok på min krop ikke at få min søvn og hele tiden at skulle knokle med de modningsveer.

Humøret er dog stadig okay. Jeg prøver at se frem til igangsættelsen og bare tage en dag af gangen.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Bog: Kære nye mor

Jeg fik af vide af en veninde at hun var rigtig ked af hun ikke havde læse mere omkring amning og tiden efter fødsel. Hun havde følt sig totalt på bar bund lige pludselig og følte slet ikke at de få dage på hospitalet efter fødslen havde rustet hende nok til at vide hvad der var vigtigt for at få etableret en god amning. Derfor besluttede jeg mig for at låne et par bøger på biblioteket om amning. Jeg låne et par forskellige, men den her er den eneste der fangede mig og som jeg kunne holde ud at læse.

Bogen handler ikke kun om amning, men mere om hele tiden som nye forældre og hvad man kan forvente sig. Den er rigtig godt skrevet med masser af informationer, lidt korte eksempler fra virkelighedens verden og gode råd fra en garvet jordemoder. Jeg synes den er god fordi den ikke prøver at være hellig omkring det at blive forældre, men kommer godt ind i alle de problemstillinger man kan møde. Den fortæller at der jo aldrig er en facitliste for hvad der er rigtigt og forkert og at alle børn er forskellige. Den kommer så med en masse gode råd man kan prøve af og forklarer at ikke alle ting virker på alle børn.

Nu har jeg ikke læst noget andet om børnefamilier eller det at blive forældre, men jeg har været rigtig glad for at have læst bogen og føler mig da ihvertfald lidt bedre rustet til hvad livet efter babys ankomst måske vil byde på.

Bogen hedder Kære nye mor og er skrevet af Gro Nylander.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Friday, January 6, 2012

Super fed give away

En af de blogs jeg virkelig nyder at følge med i - Mamma Mia's verden, har lige nu en rigtig fed give away kørende. Jeg vil helt sikkert anbefale at i tar et kig på bloggen og selvfølgelig også præmien. Det virker som et rigtig godt koncept som Nanna Mia og hendes svigermor har gang i. Det er forskellige produkter til at hjælpe børn i deres sansemotoriske udvikling.

I kan se link til den fede give away her:

http://mammamiasverden.blogspot.com/2012/01/giveaway-i-samarbejde-med-minimotion.html


Published with Blogger-droid v2.0.2

Thursday, January 5, 2012

17 dage tilbage (39+0)

Ja jeg skrev jo godt nok forleden at der var 10 dage tilbage til termin og i dag er der rent faktisk kun 7 dage tilbage til termin, men det betyder at der er 17 dage til en eventuel igangsættelse, hvis der ikke er sket noget inden. Efter mine to sidste noget irritable og triste dage har jeg været nødt til at finde et nyt fokus. Istedet for at gå og vente på terminsdagen for så at blive skuffet over at der ikke er sket noget endnu vil jeg prøve at se frem til den dag hvor jeg ved min jordemoder vil gøre noget.

Jeg vil prøve mit aller ypperste for at holde humøret bare lidt oppe og se fremad. Ligemeget hvad er der trods alt ikke så lang tid igen og jeg må prøve at nyde den sidste tid. Jeg sover stadig helt af helvedes til, har menstruation smerter, smerter i lænden hele dagen, plukkeveer og modningsveer løbende. Men alt i alt må man sige at jeg jo i det mindste kan bevæge mig og lillemanden i maven har det godt, hvilket jo er det aller vigtigste. Han bokser rundt inde i maven hele dagen og jeg glæder mig helt vildt til han kommer til verden og vi skal lære ham at kende.

Jeg har i dag fået ryddet lidt op herhjemme, pillet julepynt ned, lagt lidt tøj på plads og ordnet i køkkenet. Det er ikke meget, men bare det at få ordnet lidt når kroppen gør så skide ondt hele tiden er også en bedrift i sig selv. Forhåbentlig bliver humøret endnu bedre imorgen. Jeg vil ihvertfald gøre mit bedste for at få det bedste ud af de næste par uger og forsøge at nyde tiden hvor vi kun er to. Den tid går vi aldrig tilbage. Jeg vil se om jeg ikke kan lokke manden til at tage nogle gode billeder af maven nu mens den er der, plus at jeg vil nyde den sidste tid hvor jeg kan spise hvad jeg har lyst til inden det er helt slut med søde sager efter fødslen.
Published with Blogger-droid v2.0.2

Wednesday, January 4, 2012

Øv dag

Det er en af de rigtig dumme dage idag. Jeg kan simpelthen ikke overskue tingene og synes det hele er noget rigtig møg. Der er ikke sket noget specielt, men nogle dage er bare sværere end andre. Der er så mange ting jeg er træt af og så mange ting jeg synes er besværlige for tiden.

Jeg er så sindssyg træt af ...

...at veje 20 kg for meget og have verden største udvoksning
...at være hormonel og konstant ked af det uden at have nogen anelse om hvorfor
...konstant at skulle ordne alt muligt der skal sørges for mens vi er hjemme
...at gå og vente på den skide fødsel identitet at kunne gøre fra eller til
...at have ondt ved hvert eneste skridt pga den skide nerve i lænden og ballen
...at sove så vanvittig dårligt hver nat fordi jeg vågner af smerter hver eneste gang jeg skal vende mig og aldrig kan falde til ro
...at gå som en totalt spasser der halter som et gammelt krigsoffer og får alle til at glo som om jeg går sådan med vilje
...konstant at have halsbrand 24/7 ligemeget om jeg sidder, ligger eller går
...at risikere at have 3 uger endnu indtil fødsel fordi min krop er så uduelig
...at være så dårlig til at være gravid at jeg først er i risiko for tidlig fødsel, nu slet ikke kan gå i gang med fødsel og åbenbart har en stor baby i maven som folk mener bliver en kæmpe baby
...at være væk fra vores to små katte og have kronisk dårlig samvittighed over at have efterladt dem
...at være væk fra vores hjem, venner og hverdag i Spanien
...ikke at kunne få leveret vores vare direkte i køkkenet fra vores spanske supermarked, men at skulle ud i kulden og slæbe vare hver eneste gang
...ikke at vide om vi pludselig skal flytte hjem til mine forældre med vores første barn og bo på et lille værelse fordi han bliver født så tæt på 1. Feb hvor vi skal ud af det hus vi bor nu

Det kan godt være tingene på ingen måde bliver lettere efter fødslen, men i det mindste kommer vi videre og kan tage hul på et nyt kapitel. Måske vi bliver sindssyge af mangel på søvn, ekstra hormoner, skrig og bleer konstant, at være væk fra familiens hjælp og ikke at ane hvad vi skal stille op. Men i det mindste vil vi være hjemme i vores eget hjem og ikke skulle leve i et fremmed hus.

Jeg vil bare virkelig gerne hjem og begynde vores nye liv sammen. Nu vil jeg bare glæde mig til jeg igen kan falde i søvn og håbe på at humøret er bare en anelse bedre imorgen. Jeg undskylder for alt mit brok og tuderi, men jeg orker simpelthen ikke at lade som om alle dage bare er skønne og fantastiske.
Published with Blogger-droid v2.0.2

Hjemmebagte musli boller

Her til eftermiddag fik jeg afprøvet en ny opskrift på musli boller. Jeg faldt over opskriften på en af de blogs jeg følger og fik den modificeret lidt til hvad jeg havde i køkkenet. Hvis i vil se den oprindelige opskrift og den skønne blog kan i se den her:

http://ajnat.dk/wordpress/?p=3796

Dette er hvad min opskrift endte med:

5 dl lunken vand
50 g gær
2 spk sukker
2 spk olivenolie
1 tsk salt
3 dl havregryn
2 dl groft hakkede mandler
2 dl groft hakkede rosiner
9 dl hvedemel

Alle mine mål er for tiden i dl, da vi ikke har nogen køkkenvægt her i Danmark.

Dejen deles op og rulles til 16 boller cirka, alt afhængig af hvor store de skal være og stilles til hævning i 1 time. De bages 5 min på 220 grader og 6-7 min på 200 grader.





Published with Blogger-droid v2.0.2

Julegaver vol 04

Så nåede jeg sørme til sidste del af julegaverne, kun lettere forsinket.

Jeg har altid elsket ebay og kan få mange timer til at gå med at lure rundt på diverse ting. Efter baby indfandt sig i mave er det derfor også blevet kigget rigtig meget på babytøj på ebay, så da svigermor spurgte hvad jeg ønskede mig var svaret enkelt: penge til lidt ebay shopping til lillemanden. Jeg er nemlig blevet ret syg med Ralph Lauren og deres babytøj. De har simpelthen så mange fine ting og det er virkelig lækker kvalitet. Jeg har allerede tidligere købt en del ting til ham fra Ralph Lauren og må nok erkende at jeg kom til at gå lidt ebay-amok den her gang, blev nærmest lidt flov da jeg pakkede alt tøjet op til jul og indså hvor meget der var. Det er jo bare SÅ let når man pludselig har ebay på sin smartphone og lige kan klikke "byd" og "betal" og vupti så er varen min og på vej til min postkasse. Jeg er dog rigtig god til at sætte max beløb på hver ting og ikke lade mig byde med op. Der er så mange ting til salg, så der kommer jo nok noget andet der er ligeså fedt. Det resultere i at jeg ofte slipper med nogle rigtig gode priser og hvem elsker ikke et godt kup.

Tøjet er blandet i størrelsen fra 3 mdr - 12 mdr, men Ralph Lauren er ret lille i størrelsen så de små vokser han nok ret hurtigt ud af, men jeg har en del til de næste mange størrelser også.

Alt tøjet på billederne er fra Ralph Lauren og lur mig om der ikke kommer endnu mere til hans garderobe hen af vejen.






Published with Blogger-droid v2.0.2
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...