Wednesday, October 24, 2012

Queen bitch of the playground

Jeg er jo ret ofte på legepladsen med mini og ret ofte er vi på den samme legeplads der ligger lige midt i centrum af byen. Der er altid masser af andre børn i alle aldre og specielt om aftenen er der masser af børn. For et par uger siden da vi var dernede var det om eftermiddagen og der var kun ham og en anden pige dernede. Denne her pige var simpelthen så belastende og grov i sin væremåde, hun blev ved med at skubbe mini væk, spærre for rutsjebanen, stille sig foran ham hvor han prøvede at kravle og skubbe til hans ansigt. Jeg sagde pænt til hende på spansk at hun skulle være forsigtet, han er jo kun en baby, men hun var stadig mega grænseoverskridende. Altså, hun havde hele legepladsen for sig selv. Moren var der ikke meget hjælp at hente fra da hun havde travlt med at drikke kaffe på restauranten tæt ved.

I dag var jeg så dernede igen og mini kravler som det første hen til rutsjebanen som han elsker (næst efter gyngerne). Denne her pige, som jeg har haft problemer med tidligere, styrter hen til rutsjebanen, kravler op for at rutsje ned. Mini står ude på siden af rutsjebanen og holder fast i gelænderet på den. Så rustjer hun ellers ned, sætter sig for enden, glor på marcelius som er 15 cm væk og spytter ham så ellers i hovedet! WHAT tænkte jeg bare. Jeg var sikker på jeg måtte have set forkert. Men ak nej, men hendes slikkepind hun rendte rundt med havde hun spyttet lækker rødt spyt lige i håret på mini. Ej, men jeg var så chokeret at jeg ikke anede hvad jeg skulle gøre. Tog ham straks op og holdte bare om ham. Han forstod selvfølgelig ikke hvad der var sket, men jeg fattede slet ikke det var sket. Jeg holder konstant øje med hende derefter og håber virkelig hun kommer over igen, for så havde jeg tænkt mig at tage fat i hende. 10 minutter efter ser jeg hende så ved klatrevæggen hvor der hænger en pige i hænderne og hun så ellers planter sin klamme fod ovenpå pigens hænder og træder så til - og bliver ved med at træde? Pigen skriger helt vildt og moren kommer gående over. Jeg forklarer at hende pigen altså har trådt ret hårdt på den anden piges hånd (de var søstre eller veninder de to piger virkede det som om). Morens reaktion var bare "si, si" og så gik hun ellers hen og sludrede med de tre andre mor-madammer på bænken.

Ej, men for fanden (undskyld sproget). Hvad sker der for opdragelsen? Puh, nogle gange er det altså virkelig svært at leve i et land hvor de taler ens 3. sprog. Jeg kan sagtens tale spansk, men at skulle tage en diskussion op med en anden mor eller skælde hende ud er jeg ikke helt stærk i - desværre! Men sker det en anden gang er jeg nødt til at sige noget.


7 comments:

  1. Replies
    1. ja heldigvis for at mini endnu ikke forstår hvad der skete :)

      Delete
  2. Ej, hvad sker der lige? :( Stakkels Mini og den anden pige, som er blevet ofre for hende! Og endnu værre at moren intet gør, men er ligeglad. Det der ville Oliver aldrig slippe igennem med :(

    ReplyDelete
    Replies
    1. nej jeg kan da også lige love for mini ville blive talt til i store bogstaver og nok også bedt om at følge med og så ville det være slut med legeplads for den dag.

      Delete
  3. ØV - stakkels pige og Mini. Hvad hedder Mini egentlig rigtigt?

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...