Monday, October 1, 2012

4moms origami klapvogn / pushchair

I og med vi ligesom allerede har fået vores drømme barnevogn og klapvogn har jeg ikke rigtig kigget særlig meget på hvad der fandtes derude på markedet. Men nu hvor det er gået op for at det ikke er klapvogne generelt mini hader, men simpelthen et fokuseret had mod vores Emmaljunga Nitro City, ja så går jagten ind på en ny klapvogn. Den skal være åben som en paraplyklapvogn så han ikke føler sig indelukket og stadig kan se hele vejen rundt selvom han er lænet tilbage i sædet og derudover ser jeg også gerne at det ikke er en paraplyklapvogn. Jeg ville vildt gerne have en jeg synes var lidt lækker også og som har et flot design, jeg bruger trods alt en del timer på gaden med klapvognen og er altså en sucker for fedt design.

Da jeg så sad og googlede rundt stødte jeg på denne her sprit nye model fra 4moms og hold nu fast en gadget. Jeg synes den har et SUPER fedt design, virkelig sleek og moderne, den er lækker og åben til mini og samtidig har den en kæmpe solskygge der kan trækkes frem når det kræves. Der er dog to store minusser. Den kan ikke ligges 100% ned, men kun lidt, men igen - mini har aldrig nogensinde sovet i hans klapvogn, så mon det kommer til at ske i fremtiden? og så har den altså bare en miniature af en kurv på og jeg var nu altså på jagt efter en med en ordenlig størrelse kurv. Meeeeeen til gengæld så er den altså topmålet af en gadget. Den har lys der tænder foran om aftnenen, LCD display med triptæller, temperatur og alt muligt andet lækkert, plus 2 x kopholdere, oplader til din mobiltelefon,

OG SÅ FOLDER DEN MEKANISK SAMMEN MED MOTOR!!!! yup, aldrig nogensinde noget med at folde noget som helst sammen mere eller stå og bakse med alt muligt. Der er simpelthen en knap der trykkes på og så foldes den sammen i bedste origami stil til nærmest ingenting og kan være i stort set alle bagagerum. Tjek lige videoen herunder:



5 comments:

  1. Hej, jeg følger lidt med fra sidelinjen, men vil bare fortælle at jeg og min kæreste venter vores første barn og i den forbindelse har min kæreste selvfølgelig søgt på nettet for nogle high-tech og usædvanlige løsninger, så jeg har også set på denne video af klapvognen. Og ja, særligt det at den selv klapper sammen er jo for smart! :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. du må endelig sige til hvis i beslutter jer for at købe den, ville så gerne høre nogle hands-on erfaringer :) og tillykke med den snarlige nye rolle som mor :)

      Delete
    2. Det er jeg helt sikker på vi ikke gør. Det har vi ikke råd eller plads til.. Men smart er den! ;)

      Delete
  2. Shit, den er vild! Hvad koster sådan et monstrum?

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...