Thursday, September 27, 2012

8 måneder / 8 monts

Så er mini fyldt 8 måneder - ja faktisk for en uge siden (bedre sent end aldrig i guess) - Derfor er det også tid til en lille update på ham og hvordan han har det.

Mini kommer stadig i seng cirka klokken 21, men i stedet for at jeg har skulle kæmpe med at få ham til at sove, så falder han nu i søvn helt af sig selv, han halv blunder når jeg ammer ham, jeg ligger ham ned i sengen på siden og så sover han ellers videre. Nogle gange vågner han et par gange, men mange dage vågner han først kl 1-2 stykker og bliver ammet. Han bliver ammet igen klokken 4 cirka og så har vi droppet den tidlige morgen amning så han nu kun ammes 2 gange hver nat. Han vågner hver morgen klokken 8, sover ofte til lur klokken 9:30-11:30 og igen fra 14-15 cirka og så sover han ikke mere før han kommer i seng klokken 21.

Jeg ammer ham stadig 4-5 gange om dagen. Det var meningen han skulle begynde at få flaske i stedet, men han vil på ingen måde have den dumme flaske. Han vil meget gerne drikke vand af flaske og drikker også nogle gange mme af kop, men ikke mme af flaske og umiddelbart virker det lidt som om han måske er blevet for stor nu til at man bør kunne lære ham det med flasken. Han får 3 store måltider og 2 snack måltider efterhånden. Til morgenmad spiser han havregrød med frugt og kanel, til formiddag frugt, frokost rugbrød eller vores aftensmad fra dagen inden, til eftermiddag yoghurt, frugt eller kiks og til aftensmad vores aftensmad, eller hvis han er rigtig træt får han grød til aftensmad. Han elsker ALT slags mad og spiser det meste. Vil dog helst spise hvad vi spiser, så hvis vi spiser rugbrødsmadder vil han ikke have grød, men det samme.

Mini pludrer rigtig meget for tiden, han er begyndt at rulle med tungen og sige "gurle" lyde, hvilket han selv synes er meget sjovt. Han siger også en del m-lyde, når han gerne vil noget siger han meget mo, moo, mooo og her i går sagde han faktisk for første gang nogensinde MOAR! Altså fuldstændig tydeligt og klart da jeg stod i køkkenet og han gerne ville op. Det er på ingen måde bevidst endnu, men ordet er der. Han siger ret meget HEI. Ikke for at sige hej, men selve lyden er på plads. Han reagere tydeligt på sig navn og også på hans kælenavn "plobben" som vi næsten altid kalder ham.

Han ELSKER andre børn og elsker at komme på legepladsen, selvom han endnu ikke kan løbe rundt kravler han fascineret hen til andre børn og elsker at se på dem lege. Han er på ingen måde genert og elsker at blive holdt af alle mennesker og smiler til alle på hans vej.

Han elsker at undersøge nye ting og legetøj, de mest spændende ting er selvfølgelig dem som vi voksne leger med som fjernbestjeningen, mobiltelefoner og ting der kan sige lyde og lyse. Han er også meget glad for sin gåvogn, som han nu selv kravler hen til og rejser sig op af og går. Han er begyndt at forstå ordet nej og har faktisk forstået at der er nogle ting i hjemmet han ikke må pille ved, fx. modem, kattemad og sådan. Det sker engang i mellem at han ikke husker det, men generelt ved han at de ting må han ikke og kravler forbi dem.

Han kravler super hurtigt efterhånden og har gjort det i et par uger. Han rejser sig op af absolut alting og er begyndt på at give slip på tingene og stå uden støtte. Han kan efterhånden sagtens stå i 10-15 sekunder alene. Han elsker at kravle hen til gåvognen, rejse sig op og selv gå rundt med den (dog kan han ikke selv dreje den endnu). Han er begyndt at kunne vinke med en hånd, klappe i hænderne og så er han begyndt at skære tænder (AAARGH!!!) Det betyder han nu har sutten stort set hele dagen, da jeg simpelthen ikke kan holde den lyd ud af tænderne. Jeg håber på det bare er en periode. De to øverste tænder i overmunden er nu brudt helt igennem så de kan ses ordenligt, så status er at mini nu har hele 4 tænder.

Derudover har vi jo haft rigtig mange problemer med at få ham til at gide at være i både barnevogn og klapvogn, men efter vi har købt den her vildt billige, gamle, brugte paraply klapvogn, ja så kan han faktisk sagtens blive siddende i en del i meget lang tid, han brokker sig nogle gange, men så får han en sut og så stoppper han og sidder bare der og kigger ud på verden. Jeg tror det er fordi den ikke føles ligeså indelukket og stor som den anden og så peger den fremad, men han kan stadig bare lige kigge bagud og så kan han se mor. Så jeg tror vi er nødt til at finde en ordenlig kvalitets klapvogn der minder om en paraply klapvogn til ham.


1 comment:

  1. Han er så skøn!
    Og så er han jo bare helt vildt dygtig!

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...