Thursday, May 3, 2012

Snot, the og minus søvn

Ja jeg beklager lidt for de manglende indlæg de her dage. Det er ikke meget jeg orker at skrive. Jeg er stadig pisse syg og hver gang jeg tror det går lidt fremad så bliver det bare værre igen efter endnu en nat med minus søvn. Jeg fatter simpelthen ikke hvad der sker for mini for tiden - om han er i gang med at køre søvntortur på sin mor eller om det er en modreaktion på at jeg er i gang med at lære ham at sove alene i barnevognen om dagen. Han er i hvert fald en pestilens til at sove. I går nat var et helvede hvor jeg var oppe 4-5 gange fra kl 20-08 og i nat ville han så have mad kl 23, 02, 04, 05, 06 og 08. Behøver jeg sige jeg er helt smadret? Jeg tror faktisk ikke det er fordi han er sulten, for han kan altså godt nogle gange sove 7 timer i træk (en sjælden gang) men jeg forstår simpelthen ikke hvad der vækker ham. Han vågner også af sine egne spjæt og basken rundt og sover klart bedre når han er viklet stramt ind i dynen, men så vågner han fordi han har det for varmt og et dynebetræk giver ikke helt nok "putte"-effekt. Ej men jeg ved det virkelig ikke. Føler mig som en idiot fordi jeg ikke kan hjælpe mit barn til at sove bedre og jeg føler jeg kæmper og kæmper, men overskuddet er bare så begrænset når jeg intet søvn får. Så bliver jeg hurtigere frustreret og irriteret over han ikke vil sove og så får jeg dårlig samvittighed over jeg bliver irriteret på ham, for han kan jo ikke gøre for det. Det er bare en ond cirkel. Hver gang jeg føler det mindste fremskridt, som forleden hvor han sov 2x1 time og 1x3 timer alene om eftermiddagen, så sover han bare helt af helvedes til om natten og virkelig dårlige lure hele dagen i går og så er jeg totalt tilbage til start føler jeg.


Er der nogen der har en god opskrift på en baby der sover eller gode råd? Jeg overvejer helt ærlighed at prøve det der miracle blanket snart, selvom jeg er totalt imod ideen om at de er helt viklet ind. Men hvis det giver os begge en bedre søvn måske? Jeg aner slet ikke om han gider det eller det virker på ham.


Published with Blogger-droid v2.0.4

2 comments:

  1. Puha det lyder som en barsk omgang for dig :S Mangel på søvn er jo ren tortur.
    Børn er jo bare så forskellige, men når vores bandit ikke vil sove (tit fordi hun ikke vil gå glip af noget), så vikler vi hende i dynen. Hvis/Når hun vågner efter kort tid igen, så bliver hun viklet ind igen, indtil hun sover...Så bliver hun lagt ned og med et sommertæppe over. Dette kan vi nogle gange gøre 3-4 gange, før hun tager en længere lur.
    Jeg tænker at det er meget vigtigt at man er fastbesluttet/vedholden (hvilket kan være så svært når man er dødtræt) på at babyen SKAL sove.
    Har du prøvet at noterer hvor meget han sover i døgnet. Nogle babyer sover jo kun 10 timer!!!

    ReplyDelete
  2. Åh, din stakkel. Det lyder så ekstremt hårdt. Husker også den første tid med Asli, hvor hun havde de umulige nætter. Man er helt ødelagt og til sidst skal der ingen ting til, før man begynder at tude. På Asli virker det med absolut ro, mørke og vaner. Hun sover det samme sted og på samme tidspunkt hver dag! Ingen afvigelser der. Det har i hvert fald hjulpet. Desuden har vi også fået en spilledåse, der spiller den samme melodi hver gang hun skal sove. Så kan hun se et mønster og forstår at det er sleepytime:-)

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...