Tuesday, April 24, 2012

Sundhedsplejerske / Doctor visit (13 uger)

Vi havde i går besøg af sundhedsplejersken. Vi har jo flyttet adresse herhjemme i Danmark, så det var en ny en i forhold til da vi rejste. Hun var heldigvis super sød og tog det meget pænt at mini skabte sig en smule. Han gad altså ikke lige finde sig i at mor skulle sidde der og snakke med en fremmed dame uden at underholde ham i mens. Han var dog meget medgørlig da han skulle måles og vejes og grinte, smilte og pjattede til hende fra første øjeblik.

Vi fik talt om søvn og hun gav nogle gode råd til at få ham til at falde i søvn af sig selv, men det er jo altså bare ikke så let som det lyder når man skal fortælle om det. Vi ved jo godt at det kræver øvelse og tid at lære og vi forsøger også, men så gode er vi altså ikke til at holde fast. Det tar den tid det tar og når vi er helt klar skal vi nok sørge for at få det gjort. Vi fik snakket om alt det sk*de gylp. Jeg kan faktisk slet ikke huske om jeg har fortalt at mini er et mega gylpebarn? Han gylper hele tiden og kaster virkelig meget op også. På det sidste er det begyndt at irritere ham en del og gøre ondt i halsen på ham fordi han hele tiden kaster mavesyre op og det gør også at han sover ekstra uroligt om natten - mors lille stakkel. Vi er lidt bekymrede for om han måske har problemer med hans reflux og jeg vil prøve at få en tid til lægen i morgen og snakke med ham om vi måske kan prøve noget mælkesyrebakterie, der skulle hjælpe ham. Vi fik også snakket om grød - vi regner med at prøve langsomt at starte ham op her om en måneds tid - han er jo en lidt stor baby og spiser stadig hver anden time hele dagen.

Status på mini 13 uger:

Vægt: 6900 g
Længde: 65 cm
Hoved: 41,6 cm

2 comments:

  1. Hvilke råd gav hun ift at få ham til at sove/falde i søvn?

    ReplyDelete
  2. Jamen altså jeg synes måske ikke det var sådan helt brugbart. Hun sagde at man skulle vente til man følte sig klar og havde overskud og man så skulle vælge den lur/det tidspunkt hvor han i forvejen var lettest at få til at sove. Og så skulle man prøve at ligge ham ned der hvor han skulle sove inden han blev træt og kigge på en uro og lade ham ligge og hygge sig og lege med ham og når han så blev træt skulle man give ham sutten, nusse ham, holde på ham og forsøge at få ham til at falde til ro, hvis det var helt umuligt skulle man tage ham op, få ro på ham og ligge ham tilbage igen INDEN han sover helt og det skulle man blive ved med indtil det virker.

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...