Thursday, March 22, 2012

Lægetjek og vaccination (9 uger)





Så kom vi endelig til det første lægebesøg hernede. Han burde faktisk have været afsted allerede som 28 dage gammel hernede, men det tog lige lidt tid at få styr på alle de rigtige papirer og få meldt ham ind i de spanske systemer. Jeg var godt nok ret spændt/nervøs for de vaccinationer, så det var rart at få det overstået.
Først kom vi ind til selve børnelægen, en kvinde, der bare var SÅ sød. Hun spurgte ind til fødslen, den første tid, amningen og hvordan vi synes det gik. Alt sammen er jo forløbet ret meget efter bogen. Ja fødslen gjorde ondt, men det skal den jo. Ja amningen har været en kamp nogle gange, men det er jo altså bare heller ikke noget der bare kommer af sig selv, det skal læres. Ja lillemanden har grædt nogle aftener og nætter hvor vi har været ved at gå ud af vores gode skind, men børn græder jo (desværre?!) og det er jo også helt normalt. Så alt i alt lige nu havde vi ikke så meget at bidrage med.
Mini fik taget alt tøjet af, lagt på en briks og undersøgt. Han fik sig lige en power nap på 10 minutter i mine arme i venteværelset, så han var lige i sit es da vi kom ind og smilede så stort til den søde læge. Hun synes jo selvfølgelig han var såååå smuk og havde rigtig god kontakt. Da han så skulle om på mave holdte han hovedet så flot oppe som han altid hør og grinte og smilede til læge. Alt imens han bare begynder at tisse ud over hele briksen og gulvet. Han hyggede sig da lige og var helt afslappet. Vi fik hurtig tørret det op og læge tog det med et smil. Det er nok ikke første gang hun næsten er blevet tisset på.
Efter læge kom vi ind til sygeplejersken inde ved siden af som fik lavet en journal til ham og en lille bog hvor vi kan følge med i hans udvikling. Hun spurgte også ind til hvordan det gik med det hele og om det havde været en hård fødsel. Hun var rigtig sød og forstående. Så blev mini målt og vejet identitet tøj, vægtene på apoteket vejer med tøj og det kan godt give lidt et skævt billede. Vi kunne nok også godt få ham vejet i ble faktisk. Måske vi skulle gøre det fremover. Nå, men mini er ihvertfald nu:

* 61,5 cm lang
* 6090 gram tung

og så til det frygtede. De to farlige stik i lårene. Jeg skulle holde på ham og holde hans lille ben fast imens den rare sundhedsplejerske stak ham. Han lå og grinte, smilede og pludrede - naivt intetanende om hvad der ventede ham. Lille pus. Først stak hun nåle ind og han så lidt underlig ud i hovedet og da hun så sprøjtede væsken ind stak han i et hyl uden lige og skreg også ved nummer to. Jeg tog ham straks op bagefter, svøbte ham ind i hans sjal, vuggede ham og gav ham suttis. Der gik heldigvis kun et minuts tid så faldt han til ro og tog det faktisk rigtig pænt. Det var nok mest chokket der gjorde ham ked af det.
Da vi kom hjem lå han og grinte og hyggede sig på aktivitetstæppet lidt og så blev han ellers ked af det og græd og græd og græd. Han var helt ulykkelig og helt udkørt, det tog vist ret hårdt på kræfterne med den vaccination. Han fik ikke feber eller noget, men da han endelig faldt i søvn i mine arme sov han så uroligt. Har vredet sig, vågnet og grædt, pebet i søvne og generelt været utilpas. Han har derfor kun sovet i mine arme og imellem os i sengen. Mors lille stakkels pus. Det er slet ikke spor rart at blive stukket.
Published with Blogger-droid v2.0.4

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...