Tuesday, February 28, 2012

Vandhund

Mini nyder at komme i bad og elsker at ligge og spjætte med benene og hygge sig. Jeg havde i forgårs inden sengetid smurt vaseline på hans hoved/hår og øjenbryn og ladet det sidde hele natten. I går morges skulle han så i bad for at få vasket vaselinen ud af håret og forhåbentlig fjerne det lag tøre hud han havde. Det var på ingen måde særlig meget, men var bange for det ville udvikle sig til baby arp, så kunne ligeså godt fjerne det inden. Men mens vi har ham i bad og jeg selvfølgelig holder min arm under ham og støtter hoved og krop får han lavet et kæmpe spjæt, der resultere i at han får drejet hovedet, så den ene side af hans mundvig kommer under vand. Han bliver forskrækket og får slugt lidt vand og bliver så endnu mere forskrækket. Hold da op en gråd. Tror aldrig jeg har set ham så ked af det og bange. Han forstod slet ikke hvad der var sket og hostede og hostede. Han kom selvfølgelig op på skulderen med det samme og gnubbet på ryggen. Jeg tog tøjet af og lagde han hud mod hud for at berolige ham og efter lidt tid faldt han lidt ned. Han blev ammet med numsen bar og fik lov at ligge og hygge. Bagefter fik han en ble på og kom med ind i mor og fars seng og puttede på mors bryst de næste par timer.

Det var en hård oplevelse for den lille trold. Mors hjerte var ihvertfald knust over at se ham så ked af det. Åh, hvor køber jeg vat i størrelse baby jeg kan pakke ham ind i så der aldrig sker ham noget.

Published with Blogger-droid v2.0.4

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...