Wednesday, February 1, 2012

Sundhedsplejerske (12 dage)

Efter en meget lang dag i går med masser af gråd og en meget ulykkelig baby faldt han endelig i søvn i går aftes og fik sovet virkelig tungt i 2 * 3-4 timer. Vi gjorde den fejl at vi ikke fik hvilet os imens. Så vi faldt først i søvn efter hans amning klokken 3 og lille M vågnede så op til dåd klokken 6:30 og græd og græd. Vi har simpelthen ikke kunne finde ud af hvad der var galt med ham, om det var luft i maven, ondt i maven, stress eller hvad der var galt. Så vi har fået travet en del rundt og vugget og vugget, men så snart vi satte os ned begyndte han at græde igen. Vi har givet ham lidt sukkervand for at få ham til at falde lidt til ro og det har taget toppen når det var værst, men hvor er det dog hjerteskærende at se ham sådan.

Han græd stadig da sundhedsplejersken kom klokken 11 og vi fik snakket lidt om hvad det kunne skyldes. Hun havde jo desværre ingen gylden løsning. Det er jo svært at vide præcis hvad det er med de små skabninger, men hun mente at det godt kunne være lidt stress af for mange besøg og flytte rundt. Derudover kunne det være en dum cirkel af at hvis han har lidt problemer med mave vil han gerne spise hele tiden identitet at han egentlig er rigtig sulten, så spiser han kun en lille smule og er derfor hele tiden ikke rigtig mæt eller rigtig sulten og så får han ikke sovet ordentligt heller og bliver overtræt oveni. Så i dag har vi trukket måltiderne til 3,5-4 timer imellem og trøstet ham med sulten. Det virker som om det har gjort ham mere rolig( 7-9-13) indtil videre. Vi skal også huske at få nævner ham ordentlig af efter amning så han undgår for meget luft i maven.

Han har til gengæld taget rigtig godt på siden sidste besøg og vejer nu 4300 gram. Det vil sige han har taget 400 gram på på en uge, hvilket er rigtig fint. Så han mangler ikke noget.

Her er vores lille bassetrold der blunder så sødt imellem os i sengen - og vores lille bassetrold der vågner i gråd. Han har puttet hos far det meste af dagen. Det er nu altså det bedste at ligge i sengen sammen med sin far.



Published with Blogger-droid v2.0.4

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...