Friday, February 10, 2012

Nyder livet (3 uger)

Ja altså selvom Mini M har haft nogle stride timer de sidste par dage om aftenen, få er han virkelig bare så skøn og dejlig resten af døgnet timer. Selvom man da er træt og lever af afbrudt søvn så kan man stadig godt nyde livet. Det er altså som om at når man vågner til sol, havudsigt og blå himmel så virker alting bare slet ikke så slemt. Vi nyder at være hjemme i vores egen lejlighed, at se vores venner, gå lange ture langs vandet og bare generelt få vores hverdag tilbage.

Mini har sovet 3 timer udenfor på terrassen i dag, fået lidt mad og igen sovet 3 timer mens vi gik en lang tur og fik en kop kaffe på havnen. Han nyder vist de dejlige forår temperaturer hernede.

Jeg var også lige et smut på vægten i dag. Sidste gang jeg vejede mig sagde den -12 kg og i dag sagde den sørme -19 kg. Det vil sige jeg er 6 kg fra min før graviditetsvægt og at jeg har tabt 19 kg på 21 dage. Det må være ret godt gennemsnit. Nu håber jeg bare de sidste 6 kg forsvinder og måske 5 kg mere ville ikke gøre noget.

Mini er i dag 3 uger gammel og jeg er virkelig spændt på at se om den næste uges tid kommer til at byde på hans første tigerspring. Må i hvert fald hellere forberede mig på at det kan blive en hård uge.

Published with Blogger-droid v2.0.4

3 comments:

  1. Hvor må det være dejligt for jer, at være hjemme igen :) Hvordan tog han flyveturen?

    ReplyDelete
  2. Hvor må det være skønt, at I er hjemme igen og hold op, hvor bliver jeg bare herre jaloux over at se jeres udsigtsbilleder og så kigge ud af mine egne vinduer og bare se en snedækket have :/

    ReplyDelete
  3. Annette: Han var SÅ fantastisk under hele flyveturen. Han sov i slynge, fik mad og var en skøn vågen baby på skift på hele turen, en sand fornøjelse. Han var dog lidt pyntet og mor syg da vi endelig kom frem, men vi var også selv ret kvæstede.

    Simone: Ja havudsigten er så lækker at vågne op til hver morgen, det hjælper lige på at skrue humøret et par takker op.

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...