Tuesday, February 21, 2012

Karneval og minus søvn

Det er i dag karneval i vores by, den spanske fastelavn. Selvom natten har været helt af helvedes til og jeg brød fuldstændig grædende sammen i formiddags hvor manden måtte tage over et par timer, ville jeg rigtig gerne afsted. Jeg havde behov for at komme lidt ud i solen og for at tænke på noget andet. Så mens manden havde mini fik jeg mig lige halvanden times søvn, et bad, føntørret hår og lagt make-up. Virkelig dejligt bare at komme til at se halv normal ud og komme ud og få noget energi fra solen.

Det er nogle vildt hårde dage de her. En blanding af noget tigerspring, som jeg ikke ved om er overstået eller hvad og så er min amning gået helt galt. Fordi vi har tyet til flasken med udmalket mælk og suppleret op med mme har jeg ikke fået lagt ham til ofte nok, så min mælke produktion kan slet ikke følge med. Udover det er han blevet doven når han spiser ved brystet fordi han nu har vænnet sig til at flasken er meget lettere. Så nu prøver jeg at ligge ham til konstant og malke ud, men det resultere i at han ikke bliver ordentlig mæt og så kun sover 2 timer af gangen max og har igen virkelig svært ved at falde i søvn. Han græder en del om aftenen og er totalt overtræt. Hans mave er rigtig dårlig til det med at spise små måltider ofte, men det er umuligt st trække den længere mellem spisningen når han skriger af sult. Så det er bare mega hårdt og manden kan ikke rigtig stå op om natten når jeg jo skal amme. Det betyder at jeg er oppe hver 2. time i gennemsnit, ammer så gerne i en halv time, venter på han falder i søvn og får cirka lidt over en time før han igen vågner. Så nu må vi se hvor længe jeg holder i, om min produktion overhoved kan komme op igen og ellers må jeg droppe amningen helt hvis det kører os helt ned. Det er ikke værd at fortsætte for enhver pris.

Det var til gengæld hyggeligt til karneval og mini var skøn at have med.






Published with Blogger-droid v2.0.4

6 comments:

  1. Æv æv æv. Sikke en om gang i går igennem. Men det var nok godt for alle partere at i kom ud og fik lidt luft og set noget andet. Hvor er han bare sød i den lille poloshirt! :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja det var SÅ dejligt at være ude og få lidt luft og se alle vores venner hernede. Man bliver hurtig ret indelukket med sådan en lille guldklump :)

      Delete
  2. Jeg har modtaget en blogaward som jeg gerne vil give videre til dig da jeg synes din side er skøn.

    Du kan se mere her http://bykirsti.blogspot.com/ i indlægget er der nævnt to awards der er link til din blog under den jeg har valgt at give til dig

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusind tak for awarden - den er fluks givet videre i blogland :)

      Delete
  3. Øv - du/I har min medfølelse... Vil også rigtig gerne amme når vi kommer dertil, men som du siger - ikke for enhver pris. Håber dog det lykkes for jer at få amnngen kørende igen! Vi krydser fingre :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg fortryder godt nok jeg introducerede den flaske for et par uger siden. Havde været bedre bare at tage kampen op dengang og stole på at jeg havde nok mælk. Men nu må jeg se om produktionen kommer op og så måske kan jeg komme tilbage til at amme fuldt igen.

      Delete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...