Wednesday, January 4, 2012

Øv dag

Det er en af de rigtig dumme dage idag. Jeg kan simpelthen ikke overskue tingene og synes det hele er noget rigtig møg. Der er ikke sket noget specielt, men nogle dage er bare sværere end andre. Der er så mange ting jeg er træt af og så mange ting jeg synes er besværlige for tiden.

Jeg er så sindssyg træt af ...

...at veje 20 kg for meget og have verden største udvoksning
...at være hormonel og konstant ked af det uden at have nogen anelse om hvorfor
...konstant at skulle ordne alt muligt der skal sørges for mens vi er hjemme
...at gå og vente på den skide fødsel identitet at kunne gøre fra eller til
...at have ondt ved hvert eneste skridt pga den skide nerve i lænden og ballen
...at sove så vanvittig dårligt hver nat fordi jeg vågner af smerter hver eneste gang jeg skal vende mig og aldrig kan falde til ro
...at gå som en totalt spasser der halter som et gammelt krigsoffer og får alle til at glo som om jeg går sådan med vilje
...konstant at have halsbrand 24/7 ligemeget om jeg sidder, ligger eller går
...at risikere at have 3 uger endnu indtil fødsel fordi min krop er så uduelig
...at være så dårlig til at være gravid at jeg først er i risiko for tidlig fødsel, nu slet ikke kan gå i gang med fødsel og åbenbart har en stor baby i maven som folk mener bliver en kæmpe baby
...at være væk fra vores to små katte og have kronisk dårlig samvittighed over at have efterladt dem
...at være væk fra vores hjem, venner og hverdag i Spanien
...ikke at kunne få leveret vores vare direkte i køkkenet fra vores spanske supermarked, men at skulle ud i kulden og slæbe vare hver eneste gang
...ikke at vide om vi pludselig skal flytte hjem til mine forældre med vores første barn og bo på et lille værelse fordi han bliver født så tæt på 1. Feb hvor vi skal ud af det hus vi bor nu

Det kan godt være tingene på ingen måde bliver lettere efter fødslen, men i det mindste kommer vi videre og kan tage hul på et nyt kapitel. Måske vi bliver sindssyge af mangel på søvn, ekstra hormoner, skrig og bleer konstant, at være væk fra familiens hjælp og ikke at ane hvad vi skal stille op. Men i det mindste vil vi være hjemme i vores eget hjem og ikke skulle leve i et fremmed hus.

Jeg vil bare virkelig gerne hjem og begynde vores nye liv sammen. Nu vil jeg bare glæde mig til jeg igen kan falde i søvn og håbe på at humøret er bare en anelse bedre imorgen. Jeg undskylder for alt mit brok og tuderi, men jeg orker simpelthen ikke at lade som om alle dage bare er skønne og fantastiske.
Published with Blogger-droid v2.0.2

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...