Friday, January 20, 2012

Tjek på svangregangen (41+0)

Jeg undskylder lige på forhånd for de knap så skønne detaljer i det kommende afsnit, men det er åbenbart en del af charmen som høj gravid.

Da jeg stod op her til morgen og gik ud for at lave morgenmad føltes det pludselig som om at jeg blev helt våd mellem benene, gik ud på toilettet for at se hvad det var. Mine trusser var blevet godt våde gennem mit tynde bind. Fik skiftet trusser og bind og tilbage til at lave morgenmad, synes dog jeg blev ved med at føle der var noget og da der ligesom blev ved med at sive noget ringede jeg til fødegangen, fordi det måske kunne være sivende fostervand. De ville gerne se mig til et tjek for en sikkerheds skyld, så vi tog ind på svangregangen stille og roligt. Var godt klar over det ikke var noget hastende, mm tænkte at jeg hellere måtte få det tjekket på grund af infektionsfaren hvis det nu var sivende fostervand. Vi kom derind og fik kørt CTG strimmel, som så fin ud som altid. Hun mærkede mig indvendig og kunne som jordemoderen forleden konstatere at min livmoderhals udvendig var væk og indvendig var 1/2 cm tilbage cirka. Jeg er stadig 2 cm åben og hun ville bestemt ikke skyde lillemanden til under 4 kg, som hun så pænt sagde det. Hun fik mærket på hans hoved og trykket lidt på ham for at se om der kom fostervand ud når hun rykkede på ham, hvilket der ikke gjorde. Så ingen panik, ingen sivende fostervand til mig. Det må have været meget vanligt udflåd, skønt med alle de ekstra gaver man får som gravid. Hun prøvede samtidig endnu en gang at løsne hinderne. Hun mente min krop var super klar og at de nok ville se mig igen i weekenden, meeeeen den har vi jo hørt før.

Vi fik derimod lejlighed til lige at få snakket med hende omkring igangsættelse. Hun fortalte at jeg jo skulle ringe ind lørdag når jeg er 40+2, men jeg skulle ikke regne med at de ville sætte i gang før mandag. Til gengæld mente hun sagtens at de ville kunne tage vandet direkte identitet stikpiller. Vi fik også af vide at når de tar vandet bliver man ikke sendt hjem. Så tar de vandet og så bliver man indlagt indtil fødslen er overstået. Forhåbentlig når de så har taget vandet kommer veerne af sig selv og hvis ikke så er det på med det vestimulerende drop.

Jeg tror ikke rigtig på der når at ske noget inden mandag og det har jeg faktisk affundet mig fint nok med. Det er lidt en underlig tanke at man skal køre derind velvidende om at man ikke kommer hjem før man har født, men nu er der virkelig ikke langt til mållinien. Så nu skal vi nyde de næste 3 dage sammen og få sovet en helvedes masse, hvis vi kan det og så må vi håbe på at der ikke pludselig bliver helt proppet på fødegangen mandag og at fødslen kommer til at gå godt når vi når der til.
Published with Blogger-droid v2.0.3

3 comments:

  1. Jeg krydser for at du ikke skal gå alt for mange døgn endnu. Der er totalt nedtælling på. ;) Når det endelig går igang, hepper jeg! Held & lykke herfra

    ReplyDelete
  2. Der bliver fortsat krydset fingre herfra :)

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...