Friday, January 13, 2012

Overtids tanker (40+1)

Det er noget underligt noget det med ens terminsdato, man får jo en hel specifik dato allerede når man er 12 uger henne og i 28 uger går man så og venter på at lige netop den dag kommer. Men når den så er der sker der pludselig ingenting. Det vidste man jo godt på forhånd. Chancerne er jo trods alt ikke ret store for at man rammer den eksakte dato, men alligevel melder skuffelsen sig dybt nede et sted. Skuffelsen kommer hånd i hånd med den nye spekulation - hvornår mon det så sker? Er det mon i nat jeg vågner med veer og kan se min lille nyfødte dreng eller går der mon en uge endnu? Gad vide hvordan fødslen går i gang og går det overhovedet i gang af sig selv eller skal vi mon ud i en igangsættelse.

Jeg er simpelthen så spændt på fødslen og hvordan det kommer til at gå. Jeg er ikke nervøs som sådan for smerterne, men virkelig bare spændt. Der er så mange ukendte faktorer og det er en af de situationer hvor man ingen kontrol har og på ingen måde kan forudse hvad der kommer til at ske. Hvor lang tid er jeg om at åbne mig, hvor længe mon veerne varer inden vi kan tage på fødegangen, hvordan reagere manden på at se mig i smerte helvede. Ja tanker og spørgsmål er der nok af. Jeg prøver at tage det en dag af gangen og sige til mig selv at det kan komme når vi mindst venter det. At der ingen grund er til at spekulere på ting vi alligevel ikke kan ændre, men det er vist lettere sagt end gjort.

De næste tanker der melder sig er om tiden efter. Hvordan mon han er når han kommer ud, kan vi finde ud af at være forældre, vil amningen fungere, hvor meget mon han sover, hvordan ser han ud. Jeg prøver at forestille mig hvordan det mon bliver at have ham i huset, men det virker simpelthen så fjernt. Selvom jeg kan mærke ham mosle rundt i mave kan jeg stadig ikke forstå at det er en rigtig baby der gemmer sig derinde. Tænk at man har haft 9 måneder til at vænne sig til, men det er stadig ikke helt gået op for os endnu.

Vinden suser udendørs i træerne og der er koldt over det hele i huset. Vi ligger under dynerne og hygger til en god film i fjernsynet og varmer os på en kop kaffe. Mon vi kommer til stadigvæk at putte sammen i sengen når han kommer til verden. Jeg har et håb om at vi kan putte alle 3 sammen i sengen, men hvem siger han gider ligge der og glo. Tænk hvad fremtiden dog har at byde på. Det bliver en noget anderledes, men forhåbentlig også fantastisk tid vi går i møde.

Published with Blogger-droid v2.0.3

3 comments:

  1. Hvor er det altså bare spændende! Krydser fingre for at han snart kommer ud. Knus Emma.

    ReplyDelete
  2. Kram til dig, jeg husker meget tydeligt hvordan det var at gå over tid. Jeg gik 13 dage over...
    Vestøv og krydsede fingre, afsted til dig :-)

    ReplyDelete
  3. Babybite: ja nu må han altså gerne komme, er ved at blive lidt utålmodig de her dage :)

    Therese: jeg tar gerne imod alt det vestøv jeg kan få. Det er jo ikke ofte man går og håber på smerter, men ville altså ønske der kom nogle ordentlige kraftige veer lige pludselig.

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...