Monday, January 2, 2012

10 dage tilbage og snydeveer igen (38+4)

Jeg havde virkelig svært ved at falde til ro i går nat. Havde en del uro i kroppen og lette mens smerter. Jeg faldt langt om længe i søvn ved en 4-tiden, men vågnede igen da klokken var 6 med en del lændesmerter. Jeg prøvede at falde i søvn, men det begyndte at nive en del. Vækkede derfor manden efter en halv times tid og spurgte om han ikke nok bare ville se lidt fjernsyn sammen med mig. Han vågnede lidt op, men var ikke synderlig bekymret, da jeg jo ligesom har haft modningsveer før. Jeg fik hentet en applikation til min smart phone til at tage til på veerne. De varede et minuts tid, men der var ca 10 min imellem, så jeg vidste godt der var lang vej endnu. Her lå vi så i godt og vel et par timer hvor de blev ved uden noget ændrede sig. Efter små tre timer faldt det til ro og jeg besluttede at jeg ville prøve at hvile mig lidt. Jeg faldt endelig i søvn ved en 9-tiden og fik hvilket mig et par timer. Da jeg vågnede var veerne gået i sig selv igen og der var ikke andet end en noget øm krop og lænd.

Endnu engang "falsk alarm". Er ved at være lidt træt af de modningsveer. Man tror jo hver gang at måske er det nu, men ak nej, så let skal det ikke være. Jeg håber dog på at de gør et eller andet de modningsveer, at de i det mindste gør at min udvidelses fase bliver bare lidt kortere. Men nu må de altså godt tage til over de næste par dage og blive til ordentlige veer istedet.

Nu er der heldigvis kun 10 dage tilbage til termin. Det er dejligt og skræmmende på samme tid. Nu er det virkelig snart (forhåbentlig). Jeg føler mig så klar til at få fødsel overstået og min egen krop tilbage, samtidig med at det er vildt nervepirrende at alting snart bliver vendt totalt på hovedet. Lige nu går mit håb bare på at jeg selv går i fødsel og ikke skal ud i diverse former for igangsættelse.


Published with Blogger-droid v2.0.2

2 comments:

  1. Ej hvor bliver det bare rigtig spændende :)

    ReplyDelete
  2. Ja det er ret vildt det er så snart :) ville dog ønske den fødsel snart ville gå rigtig i gang.

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...