Friday, December 30, 2011

Besøg hos venner

I dag har vi været ude ved et vennepar det meste af dagen. Manden skulle hjælpe med at flytte nogle ting fra deres gamle hus og jeg skulle lige handle ind sammen med min veninde til imorgen. Vi har jo ikke rigtig kunne beslutte os for hvad vi skulle have at spise, men til sidst blev vi enige om sushi. Jeg glæder mig allerede helt vildt til at proppe mig med alt den skønne hjemmelavede sushi. Til dessert skal vi have soft ice med friske frugter - mums. Det skal nok blive en rigtig hyggelig aften, selvom det jo nok bliver et noget anderledes nytår end hvad vi plejer. Deres to skønne unger har hygget sig hele dagen med at puste balloner op til ballondyr og se Disney Show. Jeg nyder virkelig at kunne se så meget til dem, hold da helt op jeg elsker de to som var det mine egne børn. Jeg er sig ret brugt i kroppen nu efter indhandling i 3 forskellige butikker og legning med ungerne. Det er skønt at være under dyne igen og heldigvis kan jeg sove længe imorgen så jeg er frisk til at holde mig vågen om aftenen.

Vi sover hjemme ved mine forældre, da de bor lidt tættere på vores vennepar end vi selv gør og det er jo med at nyde den sidste måneds tid sammen med familien inden vi pludselig skal tilbage til Spanien.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Maven (38+1)

Det er noget underligt noget her de sidste uger. Jeg føler dagene snegler sig afsted og alligevel når jeg kigger tilbage er tiden fløjet afsted. Der er nu kun 13 dage til termin og 23 dage til igangsættelse hvis der ikke sker noget inden. Jeg har affundet mig med at jeg nok ikke kommer til at føde før tid og det er også helt okay. Så længe baby har det godt derinde og er sund og rask så skal jeg nok overleve de sidste par uger. Jeg håber ihvertfald vi kommer igennem imorgen nytårsaften og gerne også 1-2 januar uden fødsel.

Her er dagens morgenbillede af mave. Den sidder efterhånden godt langt nede.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Thursday, December 29, 2011

Julegaver vol 02

Vi har igen i dag sovet længe og puttet under dynen. Det er skønt at få lov til at slappe af og bare hygge os sammen. Jeg har gået i noget tid og været utålmodig med at lillemanden skulle komme til verden, men nu prøver jeg at sørge for at nyde de sidste uger. Der går nok lang tid før vi igen kan sove 10 timer i træk og det er med at nyde den sidste tid hvor vi kun er os to alene. Jeg prøver også at nyde den sidste tid med måbende, selvom den er tung, besværlig, giver mig smerter i ryggen, så er det jo stadig en utrolig tanke at det er derinde vores lille baby ligger og putter.

I får også lige et lille udsnit af mine julegaver. Det her er dem som jeg jo nok kommer til at dele med lillemanden.

# økologisk baby rangle
# økologiske sutsko med rasle i snuden
# rangle i træ til barnvognen
# hjemmestrikkede vanter, et sæt i uld og et i økologisk baby bomuld
# økologisk nusseklud fra Keptin Jr
# body med lukning foran str 50-56
# økologisk stribet bamse kanin
# hjemmestrikket lille vest med knapper for oven
# bæreslynge/strækvikle fra Mama Life

Det er simpelthen så skønne gaver og jeg glæder mig helt vildt til at tage allesammen i brug. Jeg er virkelig spændt på at prøve viklen og håber jeg kommer til at blive glad for at bruge den. Er sikker på den nok skal blive uundværlig på rejsen hjem med fly med en lille nyfødt. Nussekluden er allerede vasket og jeg tror jeg vil prøve at sove med den de næste par uger så den kommer til at dufte af os. Den lille vist er også pakket i tasken til hospitalet og er klar til hans ankomst, hvornår det end bliver.





Published with Blogger-droid v2.0.2

Wednesday, December 28, 2011

Onsdags hygge

Vi har sovet dejlig længe i dag og hele dagen i dag er dedikeret til ren afslapning og kæreste hygge. Jeg lavede yoghurt med bananstykker og hjemmebagte boller til morgenmad og nu står den på xbox spilning. Opskriften på bollerne er super nemme og kan findes her:

http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=22461

Jeg har også fået taget billeder af de fleste af mine julegaver, så måske jeg kan nå at få vist dem frem inden nytår.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Jordemoder (37+5)

I går var vi endnu engang til jordemoder. Det var en vikar denne gang, så jeg var lidt spændt på hvordan hun var. Hun var nu rigtig sød og vi fik en kort snak om mine smerter i lænden og ballen. Jeg havde inden da søgt lidt på nettet og fundet frem til at det nok var min iskias nerve der har sat sig i klemme. Jordemoderen kunne desværre kun fortælle at der ikke var så meget at gøre ved det. Jeg kunne købe en nubret massagebold i matas og ligge mig med ballen på den eller jeg kunne forsøge mig med kulde eller varme. Så nu må vi se om der er noget af det der virker og ellers så må vi jo bare håbe på at miniputten melder sin ankomst snart.

Jeg fik målt blodtryk, som var fint som altid og der var intet at komme efter i urinen heller. Mini i maven blev igen mærket og hun kunne også konstatere at han står helt fast med hovedet, ligger med ryggen i højre side, numsen mod mine ribben og fusserne i venstre side. Jordemoderen skød ham til at veje 3400 gram og mente at han omkring terminen ville komme op på de 4 kg. Jeg har fået ny tid igen om 14 dage og så må vi se om han er ved at være klar til at komme ud der.
Published with Blogger-droid v2.0.2

Monday, December 26, 2011

2. Juledag frokost

I dag har vi været oppe ved svigerne til julefrokost. Det har været en tradition de sidste mange år at vi spiser typisk dansk julefrokost mad sammen med en af mandens gamle skole kammerater og hans mor og mand. Det plejer at være en rigtig hyggelig dag og i år var ingen undtagelse.

Vi spiste god mad, spillede pakkespil og snakkede.



Published with Blogger-droid v2.0.2

Julegaver vol 01

Her får i lige den første del af julegaver. Jeg skal lige have taget billeder af resten, men jeg tar det lidt af gangen.

Jeg har jo fået overbelastet min krop inden jul. Jeg var simpelthen så glad for endelig at være ude af sengen og kunne bevæge mig igen, så jeg gik jo en masse lange ture hjemme ved mine forældre. Det resulterede så i at jeg knap kunne bevæge mig lillejuleaften. Jeg måtte simpelthen rende rundt med krykker og stok. Juleaften tillod jeg mig at tage to panodiler lige inden gæsterne kom, så jeg kunne humpe mig nogenlunde rundt det meste af aftenen. Jeg har dog stadig rigtig mange smerter. Ligner en dame på 95 år og støtter mig til alting mens jeg går, det gør voldsomt ondt at vende mig i sengen og det at løfte ting er helt umuligt. Føler hele min højre side af ryggen er fuldstændig låst og mit bækken er ved at falde ud hver gang jeg går. Ja ja, så kan man da lære ikke at overføre ting. Så nu er jeg igen sengeliggende, denne gang ikke pga plukkeveer, men fordi jeg knap kan gå rundt for de skide smerter. Jeg skal heldigvis til jordemoder imorgen og så må jeg se hvad hun siger til det, om det er bækkenløsning jeg har reddet mig eller bare ren overbelastning af ryggen. Jeg er dog lidt spændt på hvordan jeg skal klare en fødsel når jeg har så ondt, men går ud fra smerterne fra veerne måske gør jeg glemmer smerterne i ryggen.

Her er dagens julegave billede ihvertfald. En super lækker Emmaljunga pusletaske i hvid læder, der passer til barnevogn, klapvogn og autostol. Den er simpelthen så fed og super rummelig. Glæder mig allerede til at tage den i brug og selv manden siger han synes den er fed og sagtens ville kunne gå med den når han er ude med baby. Jeg har fået den fine taske af min søde farmor sammen med en masse andre ting i vil få af se senere.



Published with Blogger-droid v2.0.2

Sunday, December 25, 2011

Dagens jule outfit (37+2)

I får også lige et billede af dagens outfit fra juleaften. Jeg ville ønske jeg havde haft noget super fint tøj at tage på, men jeg må ærligt indrømme at jeg ikke gider bruge penge på mere graviditets tøj nu når der er så kort tid tilbage, så i må nok vænne jer til at se lidt af det samme tøj de næste par uger. Det eneste der ændrer sig er efterhånden måbende størrelse.

Jeg var forresten lige på vægten forleden dag hjemme ved vores vennepar. Vægten har nu rundet de+ +20 kg. Jeg havde jo håbet på jeg kunne nøjes med at tage 10 kg på i hele graviditeten, men det må vist siges at være overskredet ret meget. Jeg har dog efterhånden også fået en del væske på kroppen. Jeg kan specielt selv se det i hovedet, armene og benene. Jeg prøver at sige til mig selv at det vigtigste er at komme af med vægten bagefter og ikke at lade mig gå på af det nu, jeg kan jo alligevel ikke lave om på det nu, men der skal godt nok ud og gåes nogle ture med barnevognen når lillemanden kommer til verden.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Juleaften

I dag var jo den store dag - Juleaften. Tænk at december måned er fløjet fra os på så kort tid. Jeg synes ikke det er mere end et par dage siden vi pyntede op til jul og at det var første søndag i advent og nu er julen pludselig helt overstået og der er igen et helt år til det er jul igen. Det er egentlig noget underligt noget at vi går i så lang tid og forbereder os på en enkelt dag.

Vi har haft en rigtig hyggelig dag sammen med mine forældre, bror, farmor, svigerforældre og selvfølgelig manden. Vi har jo været samlet en gang før til jul, så jeg var sikker på det nok skulle gå godt, men det er nu altid dejligt at mærke når stemningen er god. Vi spiste både and og flæskesteg, med 2 forskellige sovse, brunede kartofler, hvide kartofler og rødkål. Det var helt sikkert ikke mad der manglede. Bagefter fik vi ris a la mande med kirsebær sovs, som svigermor havde lavet en kæmpe option af og puttet mandlen i den store skål. Det var en virkelig god ris a la mande, men vi måtte desværre give op i jagten på manden og hive et par terninger frem istedet. Efter alt maden flyttede vi ind i stuen og fik kaffe og konfekt. Der var dog ikke den helt store appetit tilbage længere, så resten af konfekt må smage imorgen.

Og så var der selvfølgelig gaverne. Hold da op der var mange synes jeg. Specielt til mig og miniputten. Jeg synes jeg blev ved med at pakke gaver op og jeg har virkelig fået nogle vildt gode gaver og kun ting jeg virkelig har ønsket mig og som jeg virkelig kan bruge. Jeg er nok nødt til at dele alle gaderne op på et par indlæg, så det ikke virker alt for voldsomt.

Her får i lige et lille billede af det smukke juletræ, der er pyntet med julepynt fra mandens farfar. Noget af julepynten er endda endnu ældre og det er en kæmpe tradition hvordan juletræet pyntes.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Saturday, December 24, 2011

Lille juleaften

Til aftensmad idag stod menuen på risengrød med kanelsukker og smørklat. Det er godt nok mange år siden jeg har fået det, men det smager jo stadig dejligt.




Efter maden var vi en tur ude ved et vennepar og ønske dem og deres to skønne børn en god jul. Det er det vennepar vi også skal holde nytårsaften med. Det var dejligt at se dem, selvom det blev et lidt hurtigere end vi plejer, men vi ser dem jo heldigvis om en uge igen.

Da vi kom hjem igen stod det sidste af aftenen på juletræspyntning.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Friday, December 23, 2011

Juletanker

Jeg var oppe klokken 10 imorges og mødtes med min veninde fra Spanien efter morgenmaden i det lokale center. Fik igen idag en chai latte - mums! Vi fik sludret en masse og kigget lidt på butikker. Det var dejligt at få indhentet en del af det tabte uden mændene. Jeg besluttede mig for at gå hjem fra centret, små 35 minutters rask gang hjem. Var jo også ude og gå halvanden time sammen med manden igår aftes. Nyder virkelig at kunne bevæge mig igen og jeg elsker mine gåture alene hvor man kigger på naturen, på husene og fundere over livet. Jeg tror det er vigtigt nogle gange bare at samle sine tanker og få tænkt over livet.

Mens jeg gik der kunne jeg ikke lade vær med at tænke på hvor meget jeg bare elsker min mand og hvor meget den kærlighed bare vokser for hvert år der går. Vi har været igennem så meget sammen og jeg glæder mig helt vildt til at opleve hvad fremtiden har at bringe os. Jeg er også dybt taknemmelig for begge vores familier, vores lille nye familiemedlem der er på vej og vores elskede venner. Der vil altid være perioder hvor tingene vil være svære og nogle gange føles det som om man er ramt af modstand. Men både i de svære og de gode tider ville jeg aldrig nogensinde undvære de mennesker i mit liv. Uden dem var jeg virkelig ingenting. Hvad er succes hvis man ikke har nogen at dele den med?

Published with Blogger-droid v2.0.2

Thursday, December 22, 2011

Maven (37+0)

Det har været en super hyggelig dag idag. Jeg startede med at mødes med min veninde i det lokale shoppingcenter til en kop kaffe kl 11. Hun havde igen hendes lille skønne datter med på nu 7 uger, hold da op hvor tiden flyver afsted og hvor er hun dog bare fantastisk. Hun lå bare der i sin lille bamsedragt med små ører og puttede og rumstede og knirkede lidt da hun mente det var tid til at mor skulle frem med maden. Min veninde er dog ret udkørt fordi prinsessen har kolik, men hun klarer deft simpelthen så flot og har overskud til at prøve at se fremad og klare sig igennem. Det stopper jo heldigvis ofte ved de 3 måneder så forhåbentlig bliver hun snart lidt mere rolig. Men for fanden hvor er det underligt at tænke på at man selv om ikke så længe selv står med ansvaret for sådan et lille væsen.

Bagefter var jeg lige hjemme og slappe af og få hvilet mig en halv times tid. Skønt med en lille middagslur. Til aften fik vi besøg af vores nabo i Spanien, en af mine bedste veninder, som jo også er dansk og hendes mand som er spansk. Det var vildt fedt at se dem begge to igen. Vi er jo vant til at have dem lige ved siden af og har savnet den helt vildt meget. De er også i Danmark for at fejre jul og snakken gik jo fra første sekund. Det var dejligt at få snakket lidt spansk igen og selvom vi jo overhoved ikke kunne nå at indhente alt det tabte var det vildt fedt at se dem. Min mor havde disket op med dansk julefrokost mad med laks, sild, frikadeller, skinke og alt andet godt der hører sig til. Dejligt med en mor der kan servere mad når man invitere gæster, så er det jo en smal sag at have besøg.

Jeg ville ønske jeg havde taget et billede af alt det dejlige mad, men det glemte jeg totalt i alt min glæde over at se min veninde igen. Istedet må i nøjes med ugens billede af kæmpe vommen. Det er utroligt den kan blive ved med at vokse. Han må efterhånden have skruet sig godt ned i bækkenet for føler sku næsten han er ved at dratte ud når jeg bevæger mig rundt.

Tænk engang det er lille juleaften imorgen. Hvor er december måned dog gået stærkt. Lige om lidt er 2011 også forsvundet, gad vide hvad det nye år har at bringe med sig.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Lever til middag

Vi har idag fået lever til aftensmad hos mine forældre. Jeg har længe talt om at jeg godt kunne tænke mig at smage det som "voksen". Som barn kunne jeg ikke fordrage det, men det var nok mest tanken om hvad det var ligesom at jeg ikke brød mig om hjerter. Jeg er stort set alt spisende idag og elsker at smage ny mad og derfor måtte jeg da også lige se hvad jeg rent faktisk synes om lever.

Smagen er ret kraftig og kødet bastant, men jeg synes det smagte rigtig godt faktisk og det er bestemt ikke sidste gang jeg spiser det. Sundhedsstyrelsen anbefaler jo faktisk gravide ikke at spise jern, på grund af stort indhold af A-vitaminer. Jeg blev dog enig med mig selv om at den ene gang så sent i graviditeten nok ikke gør det helt store.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Wednesday, December 21, 2011

Efterår ved vandet

Det har jo været rigtig flot vejr idag med en anelse sol faktisk og til trods for at det jo ikke ligefrem er lunt udenfor besluttede vi os for at gå en lang tur. Vi er jo hjemme ved mine forældre indtil jul og jeg derfor manden en tur med ned til vandet hvor jeg plejede at komme rigtig meget som barn. Det er virkelig mange år siden jeg har været dernede sidst og det var ret fedt at gå og tænke tilbage på alle de gode minder fra min barndom og ungdom. Jeg prøver at få gået nogle gode ture de her dage. Både fordi jeg jo gerne vil sætte fut i sagerne, men også efter at jeg jo har været sengeliggende så længe. Jeg tror det er meget sundt at få kroppen igang igen og holde den igang. Det er trods alt en hård fysisk proces at føde et barn.

Lige nu prøver jeg ihvertfald bare at nyde dagene og tage en dag af gangen. Her er lidt billeder fra den smukke efterårsdag ved vandet:

Published with Blogger-droid v2.0.2

Dagens outfit (36+6)

Her er et lille opdateret billede af mig og maven. Det er helt utroligt at tænke på at jeg imorgen runder de 37 fulde uger og lille miniput så ikke længere vil blive betegnet som for tidlig født. Jeg glæder mig helt vildt til at møde ham og er spændt på at se hvornår fødslen pludselig går igang og hvordan den går igang.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Tuesday, December 20, 2011

Julekort og forældreforberedelse

Jeg stod op i morges og ringede til sygedagpenge kontoret på kommunen for at finde ud af om de havde fået min lægeerklæring til min sygemelding, men ak nej. De havde ikke modtaget noget endnu, selvom lægen havde lovet mig at de ville sende det afsted hurtigst muligt. Nå, men jeg måtte så skynde mig i tøjet og gå ned i byen til lægen og få lægeerklæringen i hånden og så på kommunen nabo byen og aflevere den personligt til hende der sidder med sagen. Jeg håber godt nok at der nu kommer styr på det hele og jeg kan slippe for at bekymre mig om alt det papir halløj længere.

Da jeg kom hjem fra byen tjekkede jeg postkassen og sørme om jeg ikke havde modtaget julekort fra mine skønne forældre. Vi fik lidt travlt med at få pakket sammen, vi skulle pakke til at skulle overnatte hos mine forældre fra idag og indtil juleaften. Så der skulle pakkes en masse tøj, vi havde et juletræ på traileren og tasken til hospitalet - just in case.

På vej hjem til mine forældre var vi lige et smut forbi forældreforberedelses foredrag, som idag handlede om tiden som nybagte forældre, tiden på barselsgangen, amning og kontakten med den lille nyfødte. Det var et rigtig fint foredrag, men det er jo stadig lidt svært at forestille sig hvordan det bliver.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Smerter og gåtur

Jeg vågnede imorges med vildt mange smerter der trak om i lænden. Det var ikke sådan ve-agtige smerter (eller som jeg forestiller mig veer må føles). Det var mere som en konstant jagende smerte a la kraftige menstrautionssmerter. Jeg vendte og drejede mig noget rundt i sengen og prøvede at slappe så meget af som muligt. Det tog et par timer inden det fortog sig og jeg faldt til sidst i søvn igen og fik hvilet mig halvanden times tid mere. Da jeg vågnedd var jeg stadig noget øm i lænden, men det er jo nok den ekstra vægt der efterhånden tynger.

Vi gik en tur op til svigerne om aftenen for at få udskrevet nogle papirer og fik en kop the og en brunkage. Jeg synes faktisk det er dejligt at komme ud og gå lidt og få kroppen rørt og så har jeg jo intet imod hvis det nu rykker fødsel lidt nærmere. Senere på aften efter jeg havde siddet 5 minutter med den bærbare computer kom de fantastiske smerter igen. Denne gang dog sammensat med ret kraftige plukkeveer. For dælen jeg føler mig charmerende når man ligger der og pruster sig igennen smerterne. Er sikker på manden synes det er vildt underligt at se på. Jeg er ret overbevist om at det er modningsveer jeg er begyndt at få, det kan jo dog fortsætte i lang tid inden det bliver til noget seriøst. Det kan kun tiden vise, men ynkelig det er jeg sku for tiden med de smerter konstant.

Her får i et lille stemningsbillede fra dagens aften gåtur med det hyggelige julelys:

Published with Blogger-droid v2.0.2

Sunday, December 18, 2011

Søndags hygge

Hele dagen idag har stået på ren afslapning i sengen og min krop har nydt godt af at få slappet helt af. Der er nu sat en god film på, jeg har puttet mig helt ind til kæresten og hældt en omgang søndags guf op.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Vores hjem

Som tidligere skrevet savner jeg Spanien og vores hjem ret meget for tiden. Jeg kan derfor ikke lade vær med at sidde og sukke lidt når jeg kigger på disse skønne billeder af vores lejlighed og terrasse. Hold da op hvor jeg glæder mig til at komme hjem og nyde de 22,8 grader der var forleden og de første forårsdage på terrassen med en chai latte i hånden, den varme sol på skuldrene og lille mini på sit tæppe ved siden af. Forår here we come!!!

Kan man andet end at elske disse omgivelser?










Published with Blogger-droid v2.0.2

Middag med familien

Efter krea-dagen igår blev jeg hentet af svigerne og manden og kørte ud til noget familie for at spise julemiddag og se deres nye hus. Det var et super flot hus, som de selv har stået for at få bygget helt fra grunden. Hold da op et projekt. Jeg er nu glad for det ikke er mig der skal træffe alle de beslutninger, helt ned til de mindste detaljer omkring greb på døre og hvilken slags varme der skal ligges ind. Men heldigvis var det gået godt og det er endt med at blive et virkelog fedt hus.

Vi fik lækker mad med suppe først, ribbenssteg og masser af dejlig konfekt og is bagefter. Det var super hyggeligt selskab og snakken gik hele aftenen. Inden vi så os om var klokken blevet 23 inden vi var på vej hjem. Jeg kan ellers lige love jer for min krop var smadret da jeg kom hjem i min seng. Følte hele systemet var brændt fuldstændig sammen og min krop nærmest smeltede sammen med sengen da den endelig ramte madrassen.

Idag har dagen derfor kun stået på afslapning under dynen og TV. Jeg skal vist lige have ladet mine batterier op inden det jo går løs med jul og nytår inden særlig længe. Puh hvor jeg dog glæder mig til at komme af med de ekstra kilo og få lille mini ud i mine arme (men jeg har vist nævnt en enkelt gang eller to at jeg glæder mig til at møde ham?)



Published with Blogger-droid v2.0.2

Krea-blogger hygge

Jeg blev hentet igår af 3 skønne piger og vi kørte ud til Marolle, som var så sød at ligge hus til arrangementet, hvor vi mødtes med resten. Snakken gik fra sekundet vi trådte ind af døren og det var vildt fedt at møde en masse andre kreative piger. Vi havde allesammen hver især en masse kreative ting med og der var en del der havde hjemmebag med. Ja jeg må jo nok blankt erkende at jeg altså ikke fik bagt noget at tage med, men der var vist også rigeligt.

Der blev lavet en masse kreative ting hele eftermiddagen, blandt andet lampeskærme, smykker, hæklet, julekort, æsker, stjerner og kugler. Det var super inspirerende at se hvad alle de andre fandt på og jeg nød virkelig at være tilbage i et kreativt univers. Siden vi flyttede til Spanien har jeg jo faktisk ikke fået lavet så meget kreativt, der har simpelthen været så meget at se til - plus at min elskede PFAFF symaskine jo blev smadret under fragten derned og stadig mangler at blive repareret. Men jeg vil ihvertfald prøve at holde min kreativitet ved lige når vi kommer hjem igen. Måske få malet nogle billeder til.lejligheden, som jeg virkelig har tænkt på længe. Ja det er ikke ideer der mangler efter sådan en dag i kreativitetens tegn.

Udover alle de ting vi selv havde med, havde nogle af de andre piger skaffet nogle sponsorater fra forskellige virksomheder. Vi fik blandt andet sponsoreret en HEL kasse søbogaard vand og der er godt nok kommet mange forskellige spændende smagsvarianter og det var fedt at få mulighed for at smage en masse forskellige. Vi fik også sponsoreret små æsker til at dekorere, manila kort, stempler og en masse dekoration til papirsklip. Det var ikke så meget jeg selv fik lavet af kreative ting, det var som om at mit fokus var rettet mod alle de andre piger og jeg blev ved med at tage mig selv i at glemme at være kreativ. Men det må vel kun være et tegn på at det var nogle spændende mennesker.

Jeg vil ihvertfald sige tusind tak til Marolle for at ligge hus til og til alle de andre piger for en super super hyggelig dag i kreativitetens og snakkens tegn.







Published with Blogger-droid v2.0.2

Travl dag og masser af liv

Jeg har idag været til kre-blogger træf sammen med en masse andre fantastiske kvinder. Det var godt nok ikke så meget jeg fik lavet, men jeg fik snakket en masse og nød at møde en fantastisk flok kreative skønne mennesker. Der kommer en masse billeder og lidt mere beskrivelse imorgen så snart min krop er kommet sig. Efter krea træf var vi direkte ude hos noget familie og spise middag og først hjemme 23:30. En ret lang dag for min stakkels efterhånden ikke så lille gravide krop.

Men det har været en fantastisk dag og jeg er helt glad indeni over alle de gode oplevelser dagen har budt på.

Mini i maven har også været super aktiv idag. Han har tumlet rundt, bokset løs og hikket i fuld galop. Det er første gang jeg har nydt at blive sparket i ribbene og hae virkelig nydt hvert eneste spark hele dagen. Det er utroligt så meget mit bekymrede hjerte kan rumme ad glæde når jeg mærker ham efter han var så stille forleden.
Published with Blogger-droid v2.0.2

Friday, December 16, 2011

Hillerød IGEN (36+1)

Ja det er utroligt som vi kan overrende Hillerød hospital for tiden. Jeg synes lillemanden var meget stille inde i maven hele dagen igår. Jeg mærkede ham vel en 4-5 gange, men kun kort og slet ikke som jeg plejer. Tænkte at jeg bare ville give det lidt tid, men synes stadig aktiviteten var lidt sløv resten af aftenen. I nat vågnede jeg 6-7 gange fuldstændig kogende og næsten badet i sved, der er altså på ingen måde varmt i vores soveværelse. Jeg har simpelthen sovet helt af helvedes til hele natten og vendt og drejet mig konstant. Derudover havde jeg igår og idag en gang en mængde grønligt udflåd (undskylder for detaljerne til sarte sjæle). Alt dette blandet sammen gjorde at jeg til sidst ringede til svangregangen og de ville gerne se mig til et tjek.

Vi kom derind ved en 14-tiden og fik med det samme sat målere på maven og kørt en strimmel. Kort efter målernr var sat på begyndte at okse rundt derinde. Boksede så voldsomt rundt så manden næsten blev helt bange for at han ville poppe ud gennem maveskindet. Han synes det så ret alien-agtigt ud. Det varede lige i et par minutter og så faldt han ellers til ro igen og jeg mærkede ham kun en enkelt gang efter. Jeg kunne se på måleren af plukkeveer at de er blevet noget mere kraftige end de andre gange. De plejer at komme op på omkring de 20 og denne gang ramte de op omkring over 50. Jordemoderen kunne dog fortælle at det ikke var noget jeg skulle være nervøs for, den kommer op omkring 80-100 inden det er rigtige veer og at det kun er positivt med gode kraftige plukkeveer der forbereder kroppen på fødslen. Hjerterytmen var fuldstændig efter bogen og en meget smuk kurve som hun kaldte det.

Lægen ville dog gerne lige scanne mig og sikre at alting var fint. Han fandt hurtigt det smukke hjerte der slog helt perfekt. Vi så ham have nogle små bevægelser mens han blev scannet. Han har rykket side og ligger nu med ryggen i højre side, rumpen oppe ved ribbenene og fødder og arme i venstre side. Måske det er derfor jeg mærker ham anderledes nu, fordi han har vendt sig rundt. Hovedet vender dog stadig nedad og står fint fast. Det var en rigtig garvet jordemoder der var der idag og hun ville lige mærke mig indvendig også. Livmoderhalsen er nu nede på 1,5 cm og jeg er 1 cm åben, så hun kunne nå hans hoved deroppe. Hun mente at det grønlige udflåd var dele af slimproppen der var gået. Det er lidt vildt at tænke på at jeg nu kun er 3 cm fra aktiv fødsel. Gad vide hvor lang tid det tar med mine flotte kraftige plukkeveer? Det kan jo være alt fra imorgen til om 4 uger.

Konklusionen var at lillemanden har det godt, men at jeg nok må vænne mig til at der ikke længere er så meget plads til ham derinde så han ikke kan bokse så meget rundt som tidligere. Vi gik en lang tur da vi kom hjem og købte en plade chokolade med hjem. Det plejer at få liv i ham. Der har da også været aktivitet efter vi er kommet hjem, men det føles nu stadig anderledes og væsentlig mere afdæmpet end hvordan det var før. Nu glæder jeg mig bare helt vildt til han kommer til verden og jeg kan se og føle at han er okay.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Hjemmebagte boller

Igår skulle vi endnu engang bage hjemmebagte boller til flæskestegssandwich. Nok ikke det sundeste at spise så ofte, men når nu det er noget af det man ikke kan få i Spanien, så må vi jo nyde det mens vi er hjemme. Jeg bagte selvfølgelig endnu engang boller og det er efterhånden lidt svært at bage uden at spille på den noget store mave.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Thursday, December 15, 2011

Hjemve igen

Idag er virkelig en af de hårde dage med min hjemve til Spanien. Jeg savner simpelthen bare alt dernede og kan slet ikke overskue alt den tid indtil vi kan rejse hjem. Jeg har det simpelthen så skidt med at vores katte er dernede uden os. Jeg ved jo de har det godt og de bliver passet, men det er bare ikke det samme som at vi er der hele tiden. Mange tænker måske at det bare er katte, men det er det bare på ingen måde for os. Det er vores små babyer og jeg føler mig virkelig som verdens dårligeste mor at jeg er rejst fra dem. Jeg bliver ved med at tænke at manden burde være blevet hjemme i Spanien og være hos dem, men jeg ville jo for alt i verden heller ikke undvære ham ved min side. Jeg ville ønske han måske bare var blevet derhjemme i et par måneder længere og var kommet til Danmark nu inden jul, men hvad så hvis jeg havde født for tidligt og skulle gå igennem alt det uden ham ved min side? Hvordan havde jeg klaret at skulle være sengeliggende og alle de bekymringer uden ham som min støtte? Havde det måske bragt os længere væk fra hinanden istedet for tættere sammen at han ikke var en del af det hele på samme måde? Havde han måske ikke kunne føle den samme tilknytning til det hele hvis han ikke havde set maven vokse, været med til jordemoder og scanninger?

Åh, alle de tanker der flyver rundt. Jeg er simpelthen så træt af at væe afhængig af venner til at ordne ting for os derhjemme, sidde på en spansk netbank og tjekke om alle regninger nu er betalt uden at vide hvad der måske ligger i postkassen. Jeg føler jeg er vildt meget til besvær overfor vores venner, selvom jeg jo godt ved at de jo støtter os og gerne vil hjælpe. Men hvor lang tid vil de det? Føler de inderst inde at vi er lidt besværlige og bliver det overhoved det samme når vi kommer hjem efter så lang tid og så endda med en lille baby.

Jeg er nok lidt overfølsom idag, men det er virkelig svært at håndtere alt den usikkerhed og uvished omkring hvordan fremtiden mon bliver, samtidig med at vi så sidder så langt væk fra vores trygge hjem med alle de ting vi kender og er vant til. Hver gang jeg tænker på fødslen er jeg sikker på vi har truffet det rigtige valg at være i Danmark og have vores familie tæt på, men lige nu ville jeg bare så meget ønske jeg sad i vores egen lejligehed med mine katte hos mig og kunne slappe af. Jeg prøver at sige til mig selv at vi har klaret så lang tid nu og at der kun er 4 uger til terminen nu. Men hold da op hvor føles 4 uger bare som en evighed lige nu når man bare gerne vil møde sin lille prins, holde om ham, tage ham med hjem og få en almindelig hverdag igen.

Undskylder for mit dårlige humør. Alle dage kan vel ikke være lige gode - desværre.
Published with Blogger-droid v2.0.2

Maven (36+0)

Idag fik jeg sørme husket at tage mavebilledet på dagen og ikke en dag for sent som de sidste mange uger. Jeg synes selv maven er begyndt at synke en del i forhold til nogle uger siden, men det passer nok også meget godt med at han nu står fast med hovedet og det er jo kun dejligt.


Published with Blogger-droid v2.0.2

Baby sengetøj

Jeg har jo tidligere syet babytæppe, ammepude betræk og puslepude der passer sammen. Nu var tiden så kommet til at få syet lidt baby sengetøj. Jeg fik faktisk syet det første sæt for en uges tid siden, men det tar altså lidt tid at få syet efterhånden. Det er ikke så lang tid jeg kan holde ud at sidde foran symaskinen og maven er efterhånden ret meget i vejen når der skal klippes, måles op og sættes nåle i, jeg er godt nok ikke helt så mobil længere. Men idag blev nummer to sengesæt så endelig syet færdig.

Næste projekt er at jeg skal have syet sengerand af det samme stof også, men jeg synes det virker som lidt et stort projekt med hele den lange sengerand der skal betrækkes. Nu må vi se om jeg når det eller det må vente til engang efter hans ankomst. Her er ihvertfald dagens færdige projekter:




Published with Blogger-droid v2.0.2

Wednesday, December 14, 2011

Jordemoder og fødselsforberedelse (35+5)

Vi har her til eftermiddag været til jordemoder endnu en gang. Hun er virkelig sød vores jordemoder og god at snakke med. Jeg fik fortalt min nervøsitet for akut kejsersnit og at man så skulle være adskilt fra sit barn. Men det var ikke noget problem, da de ofte lader en være sammen med både far og baby hele vejen igennem. Derudover fik vi lige kort skrevet ind at jeg gerne vil have smertelindring. Epidural - ja tak. Dog ikke morfin, da jeg normalt bliver ret dårlig af det og vil helst undgå at kaste op i lange baner samtidig med at have veer.

Lillemanden blev selvfølgelig også tjekket. Jordemoderen skønnede ham til at veje 2900 gram, hvilket vist er helt fuldstændig normalt. Hun sagde at hun regnede med han ville blive en helt gennemsnitlig størrelse til terminen, omkring 35-3600 gram. SF-mål, urinen og blodtrykket var alt sammen helt fuldstændig normalt, så det er jo dejligt.

Efter jordemoderen var der lige lidt ventetid inden vi skulle til fødselsforberedelse, men det gik nu ret stærkt. Foredraget blev holdt i et auditorium på hospitalet og fungerede rigtig godt. Det var en læge og jordemoder der holdt foredraget og de var virkelog friske og søde i deres forklaringer. Jeg var ret overrasket over hvor mange mænd der faktisk var med og var selvfølgelig vildt glad for min egen mand gad tage med. Det var faktisk lidt ham selv der mente det nok var en god ide for os at tage til så vi vidste bare lidt om hvad der skulle foregå og hvad vi kunne forvente. Der var rigtig mange fine informationer og det var rart lige at få gennemgået fødselsforløbet ordenligt.

Published with Blogger-droid v2.0.1
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...