Wednesday, August 31, 2011

MD scanning (20+6)

Ja det var jo virkelig en underlig dag forleden.

For det første har jeg været ret syg med hoste her de sidste 14 dages tid, ikke noget der som sådan har været slemt, bare lidt irriterende. Men de sidste 5-6 dage er det blevet VIRKELIG slemt. Jeg hoster konstant i løbet af dagen, en tør klam hoste der gør ondt i hele halsen og mine nætter er fuldstændig forfærdelige. Jeg har simpelthen grædt mig selv i søvn de sidste nætter og har kastet op hver nat fordi jeg hoster så meget. Det er som om at den eneste årsag til jeg falder i søvn er af ren udmattelse. Jeg har været rigtig bekymret for lille mini, om hvordan han har det derinde og om han tar skade af alt det hosteri, men jeg er blevet forsikret om at det gør han ikke.

Nå, men mandag nat sov jeg omkring 2 x halvanden time om natten. Var oppe tidligt om morgenen og køre svigermor og mor i lufthavnen og derefter bare hjem og slappe af. Kunne ikke sove så lagde mig ind i værelset ved siden af og slappede af og så TV. Pludselig fik jeg så voldsomt et hosteanfald at jeg troede jeg skulle kaste op, men det eneste der kom ned i toilettet var blod. Blev noget overrasket og skræmt af at hoste blod op, så vi gjorde os klar med det samme og tog på skadestuen for at blive tjekket. Vi måtte vente halvanden time, da det jo er højsæson og ret travlt derinde. Kom dog ind til en rigtig sød læge der lyttede på mig og kunne fortælle at det ikke var noget på lungerne. Jeg var knald rød i hele halsen, men dog uden hvide pletter, som hun forklarede betød at det ikke var nogen infektion. Det var simpelthen en ganske normal meget voldsom influenza. Jeg fik noget mild hostesaft med hjem som jeg kunne tage inden jeg skulle sove og ellers måtte jeg tage parecetemol hvis jeg fik feber eller fik det meget værre. Ellers var det simpelthen bare masser af the, honning, vitaminer og halstørklæde i 33 graders varme. Skønt.

Nå - Men vi kørte direkte fra lægen ind til ibiza by til scanningen og jeg må indrømme jeg var virkelig glad for at komme derind og blive tjekket så jeg kunne sikre mig at alting var okay med mini efter alt det hosteri. Han tjekkede alting 110% igennem og vi lov til at se ribben, rygsøjle, mavesæk, 4 hjertekamre, blære, hænder, fødder og alt andet. Han forklarede og viste også på maven hvordan han lå placeret med hovedet helt nede og fødderne op i min højre side, som også er der hvor jeg mærker det meste bevægelse de sidste dage. Til gengæld ligger min moderkage stadig direkte foran hele navlen og det midterste af maven, så han skal sparke igennem når han skal sparke igennem den, men det burde han også snart være stærk nok til. Der var slet ikke tvivl om at det stadig var en dreng, han var ikke ked af at vise sig frem må man sige.



Monday, August 29, 2011

Privat MD scanning (20+4)

Det har været en virkelig lang og underlig dag idag. Den endte dog skønt med en fantastisk scanning på privatklinikken. Alting var helt perfekt med den lille mini og det er stadig en smuk lille dreng. Jeg skriver mere om dagens begivenheder imorgen. Men her er et skønt billede af vores guldklump.


Published with Blogger-droid v1.7.4

Sunday, August 28, 2011

Dagens outfit (20+3)

Jeg har ikke fået taget noget nyt morgenbillede af maven, men venter også til jeg runder de 21+0 efterhånden. Igår var vi dog ude og spise sammen med forældrene og jeg havde min nye dejlige top på fra H&M Mama linien. Hvor er det dog fantastisk med tøj der ikke strammer nogle steder og som sidder ordenligt.

Saturday, August 27, 2011

Sidste arbejdsdag

Idag er det sidste arbejdsdag som babysitter. Da jeg fandt ud af jeg var blevet gravid var jeg nødt til at sige mit tidligere arbejde op, da det var som overtjener og manager for en stor strand café hvor jeg skulle rende rundt og servere mad på en strand direkte i solen ca 8 timer hver dag 6 dage om ugen. Det var et rigtig godt arbejde og med virkelig god løn, men efter kun en uge var jeg desværre nødt til at sige op. Kunne mærke dengang at allerede selvom jeg kun var 5 uger henne kunne min krop slet ikke holde til det. Siden da har jeg passet børn ca 20 timer om ugen. Sagde dog op sidste uge, da det er ret svært at komme hertil og med mandens nye arbejde for MTV skal han bruge bilen ret ofte. Samtidig med at min løn som babysitter ikke er særlig høj i forhold til hvad manden kan tjene. Så fra nu af er jeg offentlig hjemmegående husmor.

Her følger lidt billeder af min sidste arbejdsdag







Published with Blogger-droid v1.7.4

Maven (20+2)

Så er der pludselig ikke mange dage til vores MD scanning. Det er jo godt nok en privat scanning til at starte med. Jeg har stadig intet hørt fra det offentlige hospital, så jeg burde nok få ringet til dem på mandag og høre hvad der er sket med min tid siden vi ikke har hørt noget.

Jeg har ikke rigtig mærket nogle spark endnu. Jeg synes jeg har mærket noget rumsteren rundt de sidste dage, men jeg har haft så travlt at jeg ikke har haft tid til rent faktisk at ligge mig ned og slappe af og mærke efter. Forhåbentlig kommer det snart. Glædet mig til efter uge 24 hvor man skal mærke liv hver dag. Både min mor og svigermor fik dog hørt det lille hjerte slå forleden dag med min hjertelytter. Det giver mig i det mindste en anelse ro.

Jeg glemte at tage billede om morgenen 20+0 som jeg plejer, så i får lige her et eftermiddagsbillede af min mave fra min fødselsdag.

Published with Blogger-droid v1.7.4

Thursday, August 25, 2011

Fødselsdag (20+0)

Så er det sørme min fødselsdag idag. Tænk engang at der allerede er gået et år og hvor er der dog sket meget i det år. Sidste år boede vi i Danmark, manden arbejdede som flyttemand og jeg var arbejdsløs efter endt uddannelse, plus at vi jo lige to dage inden havde mistet vores ønskebarn som vi havde kæmpet for med fertilitetsbehandling i et år i træk. Nu bor vi i Spanien, manden arbejder for MTV, jeg har dog lige sagt mit arbejde op og er igen arbejdsløs og så er jeg jo gravid igen og er præcis idag 20 uger henne.

Jeg blev vækket imorges af mor og svigermor der sang fødselsdagssang på sengen, plus at de havde dækket fint morgenbord med lækker mad og masser af gaver. Jeg har simpelthen fået så mange fine ting til lille mini og en lille smule til mig selv. Lidt ventetøj, en graviditetsbog og et fint smykke med en lille skytsengel.






Et par billeder af det fine morgenbord og af alle de dejlige gaver jeg har fået.








Published with Blogger-droid v1.7.4

Tuesday, August 23, 2011

Tid til MD-Scanning (19+5)

Jeg har jo gået og ventet og ventet på den dumme oprigning fra det offentlige sygehus og jeg har stadig intet opkald fået. Det eneste jeg ved er at det ifølge min jordmoder bliver mellem d. 25. august og d. 5. september. Hvilket jeg jo synes er ret snart i forhold til at jeg stadig intet har fået af vide med dato eller tid. Ville ønske de bare ville sende et brev som derhjemme, men ak nej, så let skal det ikke være.

Jeg har jo gået de sidste par dage og været ret nervøs for om alting mon er okay derinde. Er SÅ frustreret over ikke at mærke spark eller liv endnu og når jeg læser om andre med foranliggende moderkage mærker de liv alt fra 15. uge til 24. uge. Puh - tanken om at skulle vente hele 4 uger endnu med at mærke liv er da godt nok hård. Så skal jeg da helt sikkert nå at blive et nervevrag inden.

Udover det så nærmer vi os jo min fødselsdag, hvilket er i overmorgen. Faktisk er det idag samme tidspunkt som jeg mistede sidste år i august måned. Præcis for 11 minutter siden lå jeg hos min fertilitetslæge og fik den forfærdelige besked at vores lille vidunder ikke længere levede. Jeg har faktisk ikke tænkt over det før, men måske det er derfor jeg underbevist har været ekstra nervøs og meget sårbar de sidste par dage? Jeg har simpelthen sådan en ubeskrivelig underlig følelse af at de her dage bare skal overståes og at jeg fra på mandag af igen kan ånde lettet op. Jeg er så ekstremt lykkelig og føler mig så priviligeret over igen at være gravid og samtidig er jeg så bange for at ulykken og smerten vil gentage sig. 

Jeg har den sidste uge gået og overvejet om jeg skulle bestille tid til en privat scanning inde hos privatklinikken, både for at have en dato at forholde sig til og fordi at MD-scanningen jo er så vigtig en scanning, hvor alting bliver tjekket igennem og jeg er lidt nervøs for at de pludselig siger noget på spansk på hospitalet som jeg ikke forstår. Det resulterede altså i at jeg idag har ringet og bestilt en tid til på mandag kl. 11:00 hos privatklinikken. Jeg ville faktisk have bestilt tid til igår, men var så bange for at få en dårlig nyhed og igen være rigtig ked af det på min fødsesldag, bange for at jinxe scanningen ved at få den i denne uge hvor det gik galt sidst. Ja puh ha man kan ligepludselig blive overtroisk. Så det endte med at jeg nu har taget en beslutning om at det må blive på mandag og så må vi se om de ringer fra hospitalet med en tid i løbet af ugen. Jeg har kun gode oplevelser med privatklinikken og jeg har en god fornemmelse hver gang jeg skal hos ham, så måske han kan få beroliget mig lidt. Det plejer han at være god til.

Monday, August 22, 2011

Besøg fra Danmark (19+4)

Så er det endelig imorgen vi får besøg af min mor & mandens mor. Det bliver SÅ dejligt at se dem igen. Mine forældre var nede og besøge os i februar måned, men mandens mor har vi ikke set siden vi rejste fra Danmark i Januar måned. De har en masse af de ting med til lille mini som jeg har købt diverse steder på nettet. Bliver så fedt endelig at se det, men dog også ret underligt. Det kommer virkelig tæt på pludselig at vi rent faktisk skal være forældre. 

Jeg har dog stadig svært ved at slippe frygten for at miste helt og har det ret underligt med at få babyting i mit hjem - hvad nu hvis der skete noget?! Men jeg har besluttet mig for at ligge frygten til side og fra nu af må jeg tro på at tingene går godt (jeg vil ihvertfald prøve). Det nytter jo ikke noget at gå og frygte det værste hele tiden, der er altid ting i livet der kan ske som vi ikke selv er herre over og nogle gange må man bare overgive sig og lade livet gå sin gang.


Indkøb indtil videre (19+3)

Jeg synes lige jeg ville vise jer et par af de ting der er blevet købt ind til lille mini indtil videre. De fleste af tingene befinder sig pt i Danmark eller er på vej herned sammen med min mor og svigermor i deres kuffert. Bliver spændende at se og føle alle tingene og forhåbentlig kan det hjælpe mig lidt til at danne mig et overblik over hvad vi mangler.

Det er ikke så nemt når man online-shopper og får sendt hjem til Danmark og skal finde ud af hvad der skal blive i Danmark, hvad der skal herned til Spanien og hvad vi så mangler.

Alle tingene på collagen er selvfølgelig økologiske, pånær lige emmaljunga city bag barnevognsdelen og navnesutten i bunden til venstre, da det var en præmie jeg har vundet.

Måske første spark? (19+0)

Jeg har jo gaaet laenge og ventet paa at maerke den lille guldklump sparke. Men eftersom at jeg fik af vide til konsscanningen at moderkagen var placeret foran har jeg forventet at der ville gaa laenge. Det har dog ikke rigtig hjulpet paa talmodigheden. Er stadig vildt utalmodig med at maerke noget.

Jeg har dog de sidste par dage besluttet mig for at prove at ligge med haenderne paa maven og virkelig fokusere paa at maerke efter. Jeg har kunne maerke de beromte bobler i maven og en let rumlen/rumsteren rundt.


Jeg laa saa med haenderne paa maven paa ryggen og slappede af. Kunne maerke de smaa bobler inde i maven et sted og pludselig paa den hojre haand maerker jeg et puf indefra. Ikke noget haardt eller noget, men jeg var ikke i tvivl om at det ikke var mine tarme. Dog var jeg bagefter meget i tvivl om det virkelig var et spark eller hvad det kunne vaere.

Maven (19+0)

Saa naaede jeg simpelthen til uge 19. Foler tiden er flojet afsted og alligevel foles det som evigheder til jeg kommer til at holde min lille guldklump i armene. 

Jeg har haft nogle fantastiske uger hvor jeg ikke har vaeret specielt generet af min graviditet. Men maa nok indromme at den voksende mave kombineret med 40 graders varme gor mig ret ynkelig. Jeg foler allerede jeg vralter naar jeg gaar og min kondi er lig ingenting. Jeg er simpelthen traet konstant, men sover saa daarligt om natten. Vaagner saa vildt mange gange, saa det meste af dagen er jeg ret kvaestet.


Nu gaar jeg bare og venter paa de beromte spark. Kan godt maerke at jeg begynder at blive lidt nervos for MD 20 ugers scanningen. Vil bare saa gerne have af vide at alting er okay med vores lille mini og at der ikke er nogle alvorlige sygdomme eller misdannelser. Haaber vi kan faa af vide hvornaar scanningen ligger snart saa jeg kan begynde at se frem til den er overstaaet. Den er ihvertfald senest overstaaet d. 5/9.


Kønsscanning (14+6)

De sidste par uger er bare fløjet afsted og pludselig var dagen der hvor vi skulle til privat kønsscanning. Det var lidt med en underlig fornemmelse i maven rent faktisk at skulle finde ud af hvad køn "den" var, det bliver pludselig så virkeligt.

Han satte scanneren på maven og efter 2½ sekund siger han bare

"det er sørme en dreng

Så ja, vi skal sørme have en lille baby dreng. Det er SÅ underligt at sige, men virkelig dejligt at vide det endelig. Manden havde 100% troet på en pige, men han er vist ved at vænne sig til det nu.




Angelsound (13+0)

Jeg har fået penge af min kære mor til at købe en angelsound af en veninde hernede. Jeg har været meget nysgerrig for at få den inden nakkefoldsscanningen, men besluttede mig for at vente og nu har jeg endelig fået den. Det er sådan en lille maskine hvor man sætter en scanner på maven og så kan man simpelthen lytte til det lille bitte hjerte derinde. Min veninde viste mig hvordan den skulle bruges og så måtte jeg ellers bare prøve den af. Første gang gik ikke så godt, da jeg kun kunne finde den brusende lyd af navlestrengen, men anden gang fandt jeg langt om længe det lille hjerte og det var en fantastisk oplevelse. 

Det er dog ikke noget jeg har tænkt mig at gøre hele tiden, men det er en kæmpe tryghed at når jeg pludselig bliver nervøs eller har ondt så kan jeg lige lytte til hjertet og tjekke at der stadig er liv.

Her er et fint billede af den lille nye sag:


Nakkefoldsscanning (12+5)

Så kom dagen endelig hvor vi skulle til NF hernede i Spanien. Der har simpelthen været SÅ meget at se til med arbejde, så jeg har faktisk stort set ikke haft tid til at blive særlig nervøs.

Vi kom derind til scanningen, manden fik lov til at sidde på en stol ved siden af og jeg lå der på briksen. Skærmen var vendt mod jordemoderen og tror der gik noget med 2-3 minutter hvor hun bare scanner løs og siger en masse ting til assistenten. Jeg spurgte min mand om han kan se at den er i live og han svare bare hvordan ser man det? Til sidst er jeg simpelthen nødt til at spørge om den er i live og om den ser okay ud. Ja selvfølgelig svarer damen og vender til sidst skærmen mod mig, efter at have tjekket alt med hjerte, lunger, bevægelse, hjerne og den slags. Endelig fik jeg lov til at se med. Hun viste hurtigt 2 arme, to ben, et fint hjerte, vi hørte hjertelyden og så fik vi 3 billeder og bum. Det var det jeg fik af se af min baby.

Var helt forvirret da jeg kom ud og var lidt skuffet over ikke at have fulgt med i hele scanningen, havde jo håbet at se en masse hop og bevægelse, men okay. Alting var okay og det må jo være vigtigst. De har på ingen måde samme personlige service hernede på sygehusvæsnet, men er væsentlig mere kliniske og konkrete omkring ting. De er til gengæld vanvittig dygtige og så må man jo bare leve med det andet.
Vi får først vores risikotal om en uges tid, men nakkefolden målte kun 1,2 hvilket er helt fint efter hvad jeg har læst mig frem til.

Jeg blev ENDNU engang sat 4-5 dage frem. Jeg forstår det simpelthen ikke, nu er jeg sammenlagt blevet sat 8 dage frem. Synes det virker ret voldsomt at baby vokser SÅ hurtigt i forhold til hvad det normale er?

Tror vi bestiller tid til kønsscanning allerede om små 14 dages tid, så får vi måske lidt mere tid og måske jeg kan knytte mig lidt mere til tanken om at jeg måske rent faktisk er gravid.


Tanker (11+2)

Det er en meget blandet følelse at skulle til 12 ugers scanningen så snart. På den ene side er jeg nervøs og på den anden side ser jeg virkelig bare frem til at få den overstået og finde ud af om vi måske rent faktisk skal have et barn engang i 2012. Det er stadig meget urealistisk og jeg er meget påpasselig med ikke at håbe for meget på noget. Min mave er begyndt at blive ret hævet om aftenen. 

Maven (10+0)

Så nåede vi til uge 10 og der er nu kun lidt over 14 dage til vi har overstået nakkefoldsscanningen. Jeg kan godt mærke nervøsiteten begynder at vise sig, men prøver at sige til mig selv at jeg intet kan gøre ved hvad der kommer til at ske.

Maven (11+0)

Så nåede vi sørme til de 11 uger. Det er utroligt som tiden flyver afsted. Nu er der kun en uges tid il NF. Glæder mig godt nok til den er overstået. 

Jeg synes jeg er begyndt at få det væsentlig bedre. Har dog stadig brug for meget søvn, mine bryster er stadig ømme og hvis jeg ikke spiser nok kan jeg mærke min krop bliver dårlig. Derudover har jeg lige reddet mig en omgang influenza ude fra børnene og har arbejdet vildt meget de sidste dage, så jeg glæder mig godt nok til at have fri de næste 3 dage.


Maven (9+1)

Nyt billede af maven. Min hævelse er faldet en anelse om morgenen. Men den er stadig noget hævet om aftenen. Mens smerterne er begyndt at komme igen og jeg bliver især øm i underlivet efter jeg har spist on aftenen.


Scanning (9+0)

Så blev det endelig mandag hvor jeg skulle til endnu en scanning. Jeg havde frabedt mig at min veninde tog med da jeg helst bare selv ville have det overstået. Jeg troede ikke jeg ville være så nervøs, men kunne godt mærke at jeg slet ikke kunne sove i nat, jeg har været vågen hver time siden kl 05 i nat.

Kom derind på klinikken i god tid og havde en bog med jeg kunne læse i. Pludselig var det min tur. Han kunne godt se på mig at jeg var nervøs så han valgte at tage mig ind til hvor de også laver 3d scanninger. Jeg lukkede øjnene lidt da han startede scanneren og da jeg åbnede dem kunne jeg tydeligt se hvor meget den var vokset siden sidst. Der kom med det samme små arme og ben til syne og jeg blev simpelthen så lettet. 

Han tjekkede at alting var fint. Jeg så den lille bevæge sig og hørte hjertet slå. En skøn lyd. Nu skal de næste 3 uger indtil nakkefolden bare gå hurtigt. Jeg er stadig nervøs og tør ikke tro på noget endnu, men det kommer nok til at følge mig noget tid.


Sunday, August 21, 2011

Maven (7+4)

Endnu et nyt billede af maven fra morgenstunden. Jeg har været rigtig dårlig igen imorges, men tvunget mig til at spise.


Maven (8+0)

Har ikke så meget overskud til at skrive så meget, men tog da et billede imorges. Mavrn er RET hævet for tiden. Kvalme er stadig en følgesvend.


Jordmoder (7+3)

Idag skulle jeg så endelig til jordemoder, vidste godt jeg ikke skulle forvente det helt store, men det var nu dejligt at få det overstået. Jeg skal ned og have taget blodprøver d 8. og så er der nakkefoldsscanning om 4 uger. Det skal bare gå godt denne gang. Nu har jeg ihvertfald fået min vandrejournal og blevet vejet.


Kvalmen har været bedre idag. Jeg har sørget for at få spist en masse små måltider og det virker som om det hjælper. Jeg har dog stadig en klump i halsen konstant og kan ikke rigtig nyde maden.
Den kom dog tilbage om aftenen, da en skål crüsli var meget tæt på at komme op igen. Jeg kunne få en tomatmad på knækbrød ned og det var det sidste for den dag.

Scanning (7+0)

Jeg skulle idag have været ved jordemoder, men eftersom lægen ikke mødte op kunne jeg ikke komme til at tale med hende.
Om morgenen da jeg var på toilettet var mit udflåd en anelse ferskenfarvet hvilket selvfølgelig gjorde mig vildt nervøs fordi jeg også fik det sidste gang jeg mistede.

Jeg fik anbefalet en scanningsklinik af en veninde, ringede med det samme og fik en akut tid. Jeg tog derind alene da manden virkelig har dårlige erfaringer fra sidst.

Alting var dog mere end fint. Den var 3 dage større end forventet, hjertet slog perfekt, jeg både så og hørte det. Fik 3 billeder med hjem og det var en rigtig god oplevelse.

Menssmerter (6+3)

Oplevede igår aftes 2 gange at have virkelig mens-agtige smerter. Første gang var lige inden min veninde og hendes mand kom og der havde jeg bare siddet i sengen. Anden gang var efter jeg havde fået en lille smule mad. Jeg har ikke været på toilettet idag og mistænker mit tarmsystem for at gå ind og presse godt, men det er virkelig ikke særlig rart. Føles præcis som lige inden den første rigtige omgang blod kommer ud når man får sin mens. Jeg er selvfølgelig også begyndt at blive vildt hævet og oppustet på maven igen

Kvalme (6+2)

Kvalme er fuldstændig overvældende og hvor jeg sidste gang spiste helt vildt meget kan jeg denne gang stort set ikke få noget ned. Jeg er svimmel fordi jeg får så lidt at spise og det gør på ingen måde tingene bedre.

Mine bryster er blevet voldsomt ømme også. Jeg kan slet ikke sove på maven længere. Det højre er lidt mere ømt end det venstre, men det er virkelig meget.

Maven (5+0)

Det første tidlige billede af maven inden man kan se noget som helst. Der går nok lang tid før man kan se graviditeten, men nu må vi se.

Positiv Test (4+2)

Vi har idag været til rugby kamp hvilket var vildt hyggeligt. Jeg har godt nok gået og tænkt et par dage at det var underligt at min mens ikke var begyndt med lidt pletblødninger som den plejer, men har skudt tanken væk. Det er på ingen måde unormalt med min skiftende cyklus.
Da vi kom hjem fra kamp tænkte jeg at jeg lige ville tage en test for at få det ud af verden. Tog en ægløsningstest (grøn) og en graviditetstest (blå), vendte dem med forsiden nedad og ventede lidt. 

Sørme om de ikke begge to er POSITIVE!!!!!

Dagen derpå (4+3)

Tog en ekstra test her til morgen. Det kunne ikke passe. Men ganske rigtigt var den også positiv. Vi var begge totalt i chok og forstod det på ingen måde. Alle vores planer faldt til jorden og blev erstattet af en kæmpe usikkerhed og nervøsitet. 

Går det nu galt igen? Hvad skal jeg gøre med arbejde? Hvordan håndtere vi det hele?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...