Friday, December 9, 2011

Veninde hygge

Jeg har idag mødtes med en af mine ældste veninder fra gymnasiet og hendes lille datter på en måned. Jeg så hende sidste gang lige omkring hendes terminadato, men inden da var det efterhånden nogle år siden vi havde set hinanden. Vi har hele tiden holdt kontakten, nogle perioder bedre end andre, men det har været rigtig hyggeligt at ses igen. Det er jo utroligt hvad der sker i ens liv. Dengang vi lærte hinanden at kende gik vi i samme klasse i gymnasiet og var uadskillelige i de næste rigtig mange år. Vi overnattede hos hinanden stort set hver nat og arbejdede sammen i en del år efter gymnasiet. Vi har virkelig haft mange gode oplevelser sammen og jeg nyder at vi stadig kan holde kontakten og ses.

Det var skønt at få set hende lille nye prinsesse. For dælen hvor er hun dog skøn. En rigtig lille guldklump, men det er godt nok underligt at tænke på at det snart er en selv der står med så lille en skabning.

Her er et billede af hvad dagens outfit kunne blive til. Det er godt nok efterhånden ikke meget adspredelse der er i mit tøjskab. Det er mere hvad der passer end hvad man gerne vil have på. Det eneste der efterhånden ændre sig er mavens voksende størrelse.


Published with Blogger-droid v2.0.1

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...