Thursday, December 15, 2011

Hjemve igen

Idag er virkelig en af de hårde dage med min hjemve til Spanien. Jeg savner simpelthen bare alt dernede og kan slet ikke overskue alt den tid indtil vi kan rejse hjem. Jeg har det simpelthen så skidt med at vores katte er dernede uden os. Jeg ved jo de har det godt og de bliver passet, men det er bare ikke det samme som at vi er der hele tiden. Mange tænker måske at det bare er katte, men det er det bare på ingen måde for os. Det er vores små babyer og jeg føler mig virkelig som verdens dårligeste mor at jeg er rejst fra dem. Jeg bliver ved med at tænke at manden burde være blevet hjemme i Spanien og være hos dem, men jeg ville jo for alt i verden heller ikke undvære ham ved min side. Jeg ville ønske han måske bare var blevet derhjemme i et par måneder længere og var kommet til Danmark nu inden jul, men hvad så hvis jeg havde født for tidligt og skulle gå igennem alt det uden ham ved min side? Hvordan havde jeg klaret at skulle være sengeliggende og alle de bekymringer uden ham som min støtte? Havde det måske bragt os længere væk fra hinanden istedet for tættere sammen at han ikke var en del af det hele på samme måde? Havde han måske ikke kunne føle den samme tilknytning til det hele hvis han ikke havde set maven vokse, været med til jordemoder og scanninger?

Åh, alle de tanker der flyver rundt. Jeg er simpelthen så træt af at væe afhængig af venner til at ordne ting for os derhjemme, sidde på en spansk netbank og tjekke om alle regninger nu er betalt uden at vide hvad der måske ligger i postkassen. Jeg føler jeg er vildt meget til besvær overfor vores venner, selvom jeg jo godt ved at de jo støtter os og gerne vil hjælpe. Men hvor lang tid vil de det? Føler de inderst inde at vi er lidt besværlige og bliver det overhoved det samme når vi kommer hjem efter så lang tid og så endda med en lille baby.

Jeg er nok lidt overfølsom idag, men det er virkelig svært at håndtere alt den usikkerhed og uvished omkring hvordan fremtiden mon bliver, samtidig med at vi så sidder så langt væk fra vores trygge hjem med alle de ting vi kender og er vant til. Hver gang jeg tænker på fødslen er jeg sikker på vi har truffet det rigtige valg at være i Danmark og have vores familie tæt på, men lige nu ville jeg bare så meget ønske jeg sad i vores egen lejligehed med mine katte hos mig og kunne slappe af. Jeg prøver at sige til mig selv at vi har klaret så lang tid nu og at der kun er 4 uger til terminen nu. Men hold da op hvor føles 4 uger bare som en evighed lige nu når man bare gerne vil møde sin lille prins, holde om ham, tage ham med hjem og få en almindelig hverdag igen.

Undskylder for mit dårlige humør. Alle dage kan vel ikke være lige gode - desværre.
Published with Blogger-droid v2.0.2

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...