Friday, December 16, 2011

Hillerød IGEN (36+1)

Ja det er utroligt som vi kan overrende Hillerød hospital for tiden. Jeg synes lillemanden var meget stille inde i maven hele dagen igår. Jeg mærkede ham vel en 4-5 gange, men kun kort og slet ikke som jeg plejer. Tænkte at jeg bare ville give det lidt tid, men synes stadig aktiviteten var lidt sløv resten af aftenen. I nat vågnede jeg 6-7 gange fuldstændig kogende og næsten badet i sved, der er altså på ingen måde varmt i vores soveværelse. Jeg har simpelthen sovet helt af helvedes til hele natten og vendt og drejet mig konstant. Derudover havde jeg igår og idag en gang en mængde grønligt udflåd (undskylder for detaljerne til sarte sjæle). Alt dette blandet sammen gjorde at jeg til sidst ringede til svangregangen og de ville gerne se mig til et tjek.

Vi kom derind ved en 14-tiden og fik med det samme sat målere på maven og kørt en strimmel. Kort efter målernr var sat på begyndte at okse rundt derinde. Boksede så voldsomt rundt så manden næsten blev helt bange for at han ville poppe ud gennem maveskindet. Han synes det så ret alien-agtigt ud. Det varede lige i et par minutter og så faldt han ellers til ro igen og jeg mærkede ham kun en enkelt gang efter. Jeg kunne se på måleren af plukkeveer at de er blevet noget mere kraftige end de andre gange. De plejer at komme op på omkring de 20 og denne gang ramte de op omkring over 50. Jordemoderen kunne dog fortælle at det ikke var noget jeg skulle være nervøs for, den kommer op omkring 80-100 inden det er rigtige veer og at det kun er positivt med gode kraftige plukkeveer der forbereder kroppen på fødslen. Hjerterytmen var fuldstændig efter bogen og en meget smuk kurve som hun kaldte det.

Lægen ville dog gerne lige scanne mig og sikre at alting var fint. Han fandt hurtigt det smukke hjerte der slog helt perfekt. Vi så ham have nogle små bevægelser mens han blev scannet. Han har rykket side og ligger nu med ryggen i højre side, rumpen oppe ved ribbenene og fødder og arme i venstre side. Måske det er derfor jeg mærker ham anderledes nu, fordi han har vendt sig rundt. Hovedet vender dog stadig nedad og står fint fast. Det var en rigtig garvet jordemoder der var der idag og hun ville lige mærke mig indvendig også. Livmoderhalsen er nu nede på 1,5 cm og jeg er 1 cm åben, så hun kunne nå hans hoved deroppe. Hun mente at det grønlige udflåd var dele af slimproppen der var gået. Det er lidt vildt at tænke på at jeg nu kun er 3 cm fra aktiv fødsel. Gad vide hvor lang tid det tar med mine flotte kraftige plukkeveer? Det kan jo være alt fra imorgen til om 4 uger.

Konklusionen var at lillemanden har det godt, men at jeg nok må vænne mig til at der ikke længere er så meget plads til ham derinde så han ikke kan bokse så meget rundt som tidligere. Vi gik en lang tur da vi kom hjem og købte en plade chokolade med hjem. Det plejer at få liv i ham. Der har da også været aktivitet efter vi er kommet hjem, men det føles nu stadig anderledes og væsentlig mere afdæmpet end hvordan det var før. Nu glæder jeg mig bare helt vildt til han kommer til verden og jeg kan se og føle at han er okay.

Published with Blogger-droid v2.0.2

1 comment:

  1. Dejligt at høre er alt er godt! Så må vi se hvornår han får lyst til at komme ud :)

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...