Friday, November 11, 2011

Smukt vejr

Jeg har sovet fuldstændig af helvedes til i nat. Lillemanden tonsede simpelthen rundt inde i maven hele aftenen og natten så jeg faldt først i søvn kl 5 ca. Derefter vågnede jeg så bare konstant fordi jeg ikke kunne finde ro overhoved. Vores seng som vi sover i herhjemme i Danmark er simpelthen den dårligste seng jeg nogensinde har sovet i, den er så vildt hårdt at både manden og jeg fik ondt i både ryg og lænd den første ue vi sov her. Min far foreslog så at vi lagde os ovenpå en dyne og det har hjulpet en hel del, så nu ligger vi begge på en dyne der er foldet sammen på midten og med en dyne over os. Det giver dog hurtigt et noget kaotisk sengemiljø, da man hurtigt får kartet rundt i alle de dyner og puder og i nat var min under dyne på en måde drejet sig så jeg blev ved med at ligge skævt. Jeg var oppe og tisse 3 gange inden klokken var 10 og sidate gang måtte jeg så ordne hele sengen og derefter kunne jeg få sovet. Dog kun en time indtil min telefon ringede. På det tidspunkt var det umuligt at falde i søvn igen og jeg var alligevel så sulten så jeg lige så godt bare kunne stå op og spise morgenmad.

Det var simpelthen så smukt vejr da jeg vågnede, så selvom jeg jo er sengeliggende tænkte jeg at jeg da godt lige kunne gå en meget kort tur sammen med manden ned til havnen der ligger 2-300 meter væk. Det var fantastisk at komme ud og bevæge sig, men selvom jeg gik meget meget langsomt og forsigtigt gik der ikke meget mere end 50 meter før jeg begyndte at få ondt og måtte sætte mig ned efter 50 meter mere og det var så den gå tur. Vi sad lige på en bænk sammen og nød solen, men jeg kan godt mærke det er hårdt psykisk ikke at kunne noget som helst. Føler mig virkelig hjælpeløs og vildt sårbar.

Den manglende søvn, min frustration over at være sengeliggende og intet kunne, frygten for tidlig fødsel, bekymringerne for lillemanden mixet med en god omgang dårlig selvværd over den snart store mave, begyndende strækmærker og de skønne hormoner resulterede lige idag i et mega sammenbrud. Har været ret trist og følt mig ked af det igår og idag og pludselig brød det hele bare ud og jeg stortudede bare. Kunne slet ikke stoppe og manden var et stort spørgsmålstegn om hvad han skulle stille op og hvad der var galt.

Puh. Det er nogle gange bare lidt for meget med alle de tanker der kører rundt i ens hoved. Bliver lillemanden født for tidlig? Hvordan kommer han til at blive, bliver han sund og rask? Hvordan bliver det for vores forhold, kan vi overhoved klare det sammen? Er vi overhoved gode nok forældre til at fortjene sådan en fantastisk lille skabning der er helt vores egen? Jeg kan godt mærke det begynder at komme tættere og tættere på og at mine hormoner at køre rundt på fuld skrue. Måske jeg også bare har lidt for meget tid til at tænke over alting når jeg bare ligger her i min seng hele dagen.

Published with Blogger-droid v2.0.1

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...