Monday, November 28, 2011

Babytæppe syprojekt

Jeg har simpelthen sovet så voldsomt dårligt i nat. Jeg sov fra klokken 2 - 4 ca og kunne så ellers ikke sove mere. Jeg måtte ligge og se tv uden lyd så jeg ikke vækkede manden. Fik kigget lidt på nettet, spist lidt mad og siddet lidt i køkkenet. Til sidst prøvede jeg at ligge mig til at sove for 5. gang og klokken 7:30 faldt jeg endelig i søvn og fik sovet til klokken 13 ca. Så lidt søvn fik jeg da, men hold da op hvor har jeg bare meget uro i kroppen. Det er som om alle mine tanker flyver rundt og jeg slet ikke kan finde ro indeni. Måske det er fordi jeg har ligget i sengen så lang tid og endelig kan begynde at lave lidt, plus at jeg bare synes ventetiden virker vildt lang til lillemanden kommer, samtidig med at jeg føler det er vildt snart. Det er simpelthen så ambivalent det hele.

Dagen idag er gået med at få syet endnu engang. Jeg har fået syet betrækket til moseskurven færdigt og fået syet et babytæppe til lillemanden. Det tog godt nok lidt længere tid end lige forventet, men nu er det færdigt og jeg er ret glad for resultatet. Det passer perfekt ind i farverne i vores lejlighed og er sikker på vi kommer til at bruge det en del inde i stuen og på terrassen. Det næste projekt bliver et sæt sengetøj og ekstra betræk til puslepuden der passer til babytæppet og ammepuden. Så har vi to muligheder for udtryk på værelset. Enten lidt mere diskret og roligt eller med masser af farver og tryk.



Published with Blogger-droid v2.0.1

2 comments:

  1. Tusind tak :) glæder mig vildt meget til at lille mini skal ligge der og.boltre sig rundt ;)

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...