Wednesday, November 23, 2011

50 dage til termin (32+6)

Idag er der kun 50 dage til jeg har termin. Jeg føler jo tiden har sneglet sig afsted de sidste par uger, men alligevel nu når jeg ser tilbage er det alligevel gået ret hurtigt. Pludselig kommer det virkelig tæt på det hele. Om 8 dage må jeg begynde at bevæge mig lidt mere rundt og lave nogle flere ting og om 3 må jeg gøre præcis hvad jeg vil.

Det sætter virkelig mange tanker igang når det begynder at nærme sig. Jeg kan mærke jeg begynder at føle en kæmpe tilknytning til ham allerede når han mosler rundt. Pludselig kan jeg forestille mig ham som en lille baby og ikke bare noget uvirkeligt der rumstere i maven. Jeg glæder mig så ufattelig meget til at møde ham og samtidig skræmmer det mig helt vildt at vores liv pludselig fra den ene dag til den anden ændres så brat. Gad vide hvordan vi kommer til at håndtere det hele og hvordan mon han bliver som person. Alle de tanker og alt den spænding er næsten ikke til at holde ud. Jeg prøver tit at forestille mig hvordan det må være at have ham liggende hos mig, men det er umuligt at forestille sig hvilke følelser der nok rammer en.

På søndag er det første søndag i advent. Det betyder vi snart skal til at gøre klar til julen, så kommer nytåret og pludselig er vi henne omkring terminsdagen. Jeg har jo gået og håbet lidt på han måske ville komme lige omkring jul, men nu kan jeg godt mærke at jeg håber han bliver derinde så han kan vokse sig stor og stærk og så vi kan få ham med hjem med det samme og ikke skal bruge tid på hospitalet. Måske det heller ikke gør noget vi lige har 50 dage endnu til arlt nyde hinanden kg nyde at sove længe. Nu har vi jo alligevel ventet så lang tid, så lidt ekstra tid kan vel næppe være det værste.


Published with Blogger-droid v2.0.1

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...