Monday, October 3, 2011

Vaskemiddel (25+4)

Jeg har længe gået og spekuleret på hvad jeg mon skulle bruge til at vaske mit tøj med i fremtiden. Havde jeg været i Danmark er der jo masser af mærker som Neutral og Änglamark som er uden kemikalier til at vaske tøjet i, men det findes der bare ikke rigtig hernede i Spanien (ihvertfald ikke som jeg har kunne finde).

Derfor er jagten nu gået ind på at finde det bedste økologiske og gerne miljøvenlige alternativ. Jeg er kommet frem til at der enten findes:

Vaskenødder - som ikke har fået den bedste anmeldelse, men som er bionedbrydelige og et rigtig godt miljøvenligt vand. Nogle tests påstår dog at man vasker lige så godt bare med vand og så er det jo lidt ligegyldigt med dem?!

Ecoballs - som man nemt kan bestille online og som er en form for vaskebolde med nogle kemikaliefrie små kugler indeni som man kan fylde op hen af vejen. Det skulle være et rigtig godt alternativ, dog lidt mindre miljøvenligt med de skulle virke rigtig godt og holde i virkelig lang tid. Det er vist noget med at det ændre nogle molekyler i vandet og øger ilten eller nogen lignende.

Magnoball - En bold der fjerner kalk og gør vandet blødere. Den skulle være rigtig god i kombination med Ecoballs og skulle gøre at Ecoballs virkede væsentlig bedre.

Æteriske olier - Kan bruges istedet for skyllemiddel og findes i et væld af forskellige dufte. 

Umiddelbart tror jeg at jeg vil prøve at købe de der Ecoballs sammen med Magnoball og se om det ikke skulle virke. Producenten bag Ecoballs laver også en pletfjerner som skulle virke helt vildt godt i sammenspil med deres Ecoballs.

Det er jo en helt videnskab at finde rundt i efterhånden.

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...