Saturday, October 22, 2011

Lørdagshygge

Idag har vi sørme igen været ude og besøge vores vennepar D og S. Vi havde lånt deres bil hjem igår aftes og skulle så ud og aflevere den idag. Jeg havde så lige afluret igår at de skulle have hjemmelavede pizzaer idag, så jeg fik lige inviteret os selv med at det jo ville passe fint at vi kunne aflevere bilen og spise sammen. Eeeelsker hjemmelavede pizzaer og elsker hygge, så det bliver ikke meget bedre. Vi var derude ved en 16-tiden og kunne lige nå lidt hygge med ungerne og snak inden maden. Efter maden var der dansk lørdags-TV med Bingo Bango. Det må siges at være dansk familie hygge når det er aller bedst. Jeg forstår dog ikke at der er nogen der kan vinde SÅ hurtigt. Vi nåede jo knap at få et par numre på en plade før alting var vundet. Meeen vi har nu også for længst indset at vores held ikke er i spil, til gengæld siger man jo så at man har held i kærlighed og det må vi jo sige ja til - i sidste ende er det jo også der jeg helst ser mit held. Til dessert fik vi is med popkort?! Noget vi aldrig havde prøvet før, men det er åbenbart ikke helt ukendt og det smagte helt vildt godt når lige man var kommet sig over hvor underligt det lyder sammen. Manden og jeg blev enige om at det da sagtens kunne blive en vane at komme derud og blive forkælet med god mad, hygge og lækker dessert.

Vores vennepar har simpelthen fået så mange fine ting i hjemmet og jeg må indrømme jeg misunder lidt deres fede kombi af meget skandinavisk stil, men samtidig en masse fede pyntefede med fede farver. Jeg fik lige taget et par billeder fr aftenen og satser på min skønne veninde ikke siger noget til at jeg bruger disse billeder af alle hendes skønne ting. Er specielt vild med deres nye stuebordslampe med sort firkantet lampeskærm og en hel bunke dråbeformede krystaller indeni.

Published with Blogger-droid v1.7.4

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...