Monday, September 19, 2011

Shopping (23+4)

Ja så er der endnu engang blevet købt lidt ting ind til lillemanden. Denne gang er det dog ikke helt mig selv der har ordnet hele shoppingen. Det vil sige, det er mig der har fundet de fine ting på den blå avis i Danmark, men min kære far, som har måtte lege fragtmand og sørge for at få tingene hentet til mig - Skønt med en far der gider.

Jeg har egentlig fået et aktivitetstæppe af svigermor med en masse farver, men i og med at vores hjem er ret stilrent og holdt ret nedtonet i farverne har jeg været på udkig efter et tæppe der ville være fint at have liggende i stuen til hverdag og som ville passe godt ind i resten. Altså jeg ved jo godt at børn skal have lov til at være børn og at det ikke burde betyde noget om hele mit hjem flød med farverige plastikting, men derfor kan jeg nu stadig godt lide at tingene passer ind og synes det giver rummet lidt mere harmoni. Plus at jeg er sikker på at så snart han bliver ældre skal vi nok få rigeligt at se til farverige plastikting der kan spille melodier og diverse underlige lyde. Så imens jeg stadig har lidt at skulle have sagt kan jeg godt lide at tingene passer ind i hjemmet.

Jeg faldt så over lige over en super fin sækkestol til stuen der også bare passer genialt ind farverne, plus en ammepude som jeg kan have liggende i sofaen så jeg er fri for konstant at skulle slæbe ammepude fra værelset til stuen og terrassen. Går ud fra man bliver lidt doven med de kun 1½ times søvn som skrækhisotierne siger man skal leve med det første stykke tid.

Her er ihvertfald dagens fangst (plus et fint billede af vores skønne Emmaljunga barnevognskasse, der også står hos forældrene og venter på vi skal bruge den)




2 comments:

  1. Kan godt forstå det med farverne. Jeg er heller ikke helt vild med at vores stilrene hjem, kan ende med at ligne et cirkus, med alle de farver! Men synes det er et sødt legetæppe du har fundet :)

    ReplyDelete
  2. Er glad for jeg ikke er den eneste der tænker på hvordan vores hjem kommer til at se ud, selvom man får en lille :) Farverne kan jo nok desværre ikke undgåes på længere sigt, men hvis man nu bare kan begrænse dem en anelse ville jeg være glad :)

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...