Monday, September 26, 2011

Projekt babyværelse - vol 03 (24+3)

Så er to af siderne på tremmesengen blevet malet, der er blevet ryddet lidt op og jeg er igang med at danne mig et overblik over om resten af sengen skal males brun også eller om jeg skal male sengene hvide (lige nu har de kun fået grunder). Derudover mangler de to hylder at blive hængt op og vi mangler stadig de brune gardiner, som dog ikke er så vigtige. Hvis det ikke når at blive ordnet må vi tage nogle med hjem fra Danmark. Manden var ret imponeret da han kom ind her til aften og så det og var sikker på at det nok skulle blive et fint værelse.

Jeg er helt fuldstændig kvæstet oveni bolten idag over alt det der skal nåes inden vi skal afsted, hvordan vi skal få det hele til at hænge sammen, økonomi når vi kommer hjem til Danmark og planlægning af betaling af regninger i Spanien, plus alle de praktiske ting som der dukker op. Jeg har stadig intet svar modtaget fra den danske ambassade i Madrid omkring statsborgerskab, sygeforsikring og så videre til når vi skal tilbage til Spanien igen. Puh. Synes tingene begynder at komme tæt på og kan godt mærke det tærer på mit psykiske overskud.

Her er det foreløbige billede af vores mini's nye værelse:

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...