Friday, September 16, 2011

Maven (23+1)

Jeg synes ikke rigtig der sker det helt store med mavens størrelse. Måske den er blevet lidt større oppe nu i forhold til for 2 uger siden, men ellers synes jeg den ser meget ens ud.

Jeg kan til gengæld tydeligt mærke at mini vokser og begynder at veje mere. Når jeg skal rejse op og begynder det at blive sværere og jeg mærker liv stort set konstant gennem det meate af dagen de fleste dage. Plus at man jo kan se det uden på maven vildt tydeligt efterhånden. Det er så skøn en fornemmelse og det er vist først nu jeg sådan rigtig begynder at kigge på min mave og indser at vores lille fælles barn.bor derinde. At han er et rigtig lille mini menneske der bevæger sig og har personlighed.

Det er ved at gå op for os begge to at vi rent faktisk får en lille nyfødt meget snart. Vi er begge vildt skræmte, men samtidig spændte. Vi er spændte på at møde det lille væsen og lære ham at kende. Samtidig er vi dog vildt skræmte om hvordan det skal gå. Kan vi virkelig passe på så lille et menneske helt alene? kan vi klare det? Vil vores forhold kunne holde til det? Hvordan lærer vi nogensinde hvad man skal gøre hvornår og er vi overhoved gode nok til at være forældre for så lille et vidunderligt mirakel? Heldigvis er vi jo nok ikke de eneste i verden med disse tanker og jeg prøver at berolige mig selv med at der jo bliver født rigtig mange børn hver eneste dag og de fleste af deres forældre lærer heldigvis med tiden.


Published with Blogger-droid v1.7.4

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...